Åbent hus
d. 22.juni 15:30 - 16:00











Dybbølsgade 11, 2.tv., 1721 København V
6.395.000 DKK
OM BOLIGEN
Veldisponeret herskabelig lejlighed med smukke lysindfald og en solbeskinnet altan midt i Vesterbros pulserende liv. En skøn citylejlighed i vel nok den mest autentiske og for mange vel nok den mest attraktive del af Vesterbro.
Bygningen er opført i 1908 – en af Københavns arkitektoniske storhedstider, hvilket tydeligt afspejler sig i lejlighedens smukke detaljer, lige fra den fine blomsterstuk, det smukke interiør og plankegulvene, som alt sammen heldigvis er bevaret. Alle disse fint bevarede dele af bygningen og lejlighedens originale aptering har hver sine fine historier, der går mere end hundrede år tilbage i vores fortid. Og det er ægte værdifuldt.
Lejligheden har en virkelig god rumfordeling, hvor hver kvadratmeter er udnyttet til en ideel planløsning. Indrettet med hyggeligt og funktionelt køkken, hvor der er godt med plads. To stuer en suite, der i dag er indrettet som spisestue og opholdsstue, adskilt af en halvvæg udført i genbrugte vinduer. Fra stuerne er der udsigt over Vesterbro og et skønt kig hele vejen ned ad Sommerstedgade. Desuden rummeligt soveværelse med udgang til sydvendt altan og badeværelse.
Det er, som om denne lejlighed tilbyder næsten alt det, vi så mange elsker ved Vesterbro. Smukke arkitektoniske detaljer bundet sammen med moderne boligkomfort. Liv og livslyst – og kærlighed til en by, der naturligt er elsket af så mange. Og det er ikke uden grund. For hvor er København dog en skøn by. Og noget af det, der virkelig gør København skøn, er de kvarterer, der forstår den sande værdi i at koble byens historiske fortællinger med en moderne livsstil. De kvarterer, hvor små lommer inviterer til et frikvarter, hvor smilet er varmt og imødekommende, og hvor der er plads til medmenneskelighed. Og sådan er det her på Vesterbro!
KONTANT | 6.395.000 DKK |
EJERUDGIFT /MD | 6.488 DKK |
BOLIGAREAL | 78 m2 |
VÆRELSER | 3 |
ENERGIMÆRKE | C |
EJENDOMSTYPE | EJERLEJLIGHED |
BYGGEÅR/OMBYGGET | 1908 |