fbpx

Dronningensgade 3F, ST., 1420 København K

SOLGT

OM BOLIGEN

226 m2 (BBR) industriel townhouse feeling i den tidligere filmskole, lige ved Christianshavns kanaler.

Christianshavns begyndelse daterer sig tilbage til år 1617, hvor Christian IV anlagde bydelen efter en retvinklet symmetri omkranset af grave og volde med bastioner. Oprindeligt som forsvarsstationer og fattigmandsbeboelse, men siden har kvarteret udviklet sig til et af de skønnest og mest populære områder i København. Ejendommen er opført i 1848 og blev oprindeligt anvendt som jernstøberi og maskinfabrik. De karakteristiske træk fra datidens industrielle benyttelse lever stadig i lejligheden og især den mastodonte skorsten, som i dag har indbygget brændeovn, og de fristående søjler vidner om fortidens driftighed. I nyere tid har ejendommen huset Fritz Hansens stolefabrik og senest den danske filmskole. I 1998 blev bygningen omdannet til luksuriøse lejligheder, som forener et moderne formsprog med udsøgt boligkomfort. Indretning: Entré med garderobe og adgang til lejlighedens smukt anlagte køkkenalrum med snedkereret interiør. Fra alrummet er der udgang til solbeskinnet udestue med store ovenlysvinduer og udgangspartier til sydvest vendt terrasseområde og charmerende brostensbelagt gårdmiljø. Lejligheden byder herudover på fem soveværelser (værelser/kontor), smagfuldt indrettet badeværelse med brus, gæstetoilet, disponibelt rum og en praktisk opbevaringskælder (med ca. 0,8 meter til loftet),

En bolig i særklasse, der henvender sig til det pladskrævende par eller store familie som drømmer om at bo i et smukt komponeret sammenstød mellem klassisk og moderne arkitektur – midt i en af Københavns fineste fortællinger om byudvikling, nærhed og generøsitet.


OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 226 m2
VÆRELSER 6
ENERGIMÆRKE D
EJENDOMSTYPE APARTMENT
BYGGEÅR/OMBYGGET 1848 / 1965