fbpx

Antoinettevej 4, 2500 Valby

SOLGT

OM BOLIGEN

Kulturhistorisk familievilla på mere end 400 etagemeter (BBR: 282 m2 + uudnyttet 2. sal) suverænt beliggende i Carlberg-Kvarteret. Ejendommen er opført i 1929 og består i dag som en kulturhistorisk perle midt i et af Københavns ubetinget mest attraktive boligområder. Huset er de seneste år gennemgribende renoveret med en sjælden fin sans for stedet oprindeligt formsprog og med en ovenud respektfuld og kultiverede implementering af en moderne boligkomfort i stedet originale detaljer. Alt hvad der med rimelighed kunne bevares af stedets unikke detaljer er restaureret og alle nye elementer er smagfuldt balanceret til at skabe en villa ud over det sædvanlige.

Indretning: Entré med gæstetoilet, og adgang til huset smukke hall. Stort gennemgående køkkenalrum, luksuriøst tegnet og opført af Kvänum med lavastensgulv i sildeben og de smukkeste originale detaljer i stuk og vægdekorationer. Fra alrummet er der adgang til yderligere to stuer en suite – den ene med udgang til sydvendt terrasseområde, den anden med pejs og indbygget reoler. Hele stueetagen er med sine høje smukke palævinduer orienteret mod den store have på 998 m2. 1. salen er indrettet med stor forældreafdeling med walk-in og enormt smukt badeværelse med brus og fritstående badekar. Yderligere tre skønne soveværelser og badeværelse med brus. 2. salen (ikke registreret på BBR) er indrettet med stort alrum og gæsteafdeling/teenageafdeling, hvorfra der er en bjergtagende udsigt over det gamle villakvarter og Søndermarken som bagvedliggende kulisse.

Kælderen er fint lavet med teknikrum, mulighed for bryggers, depotrum, vaskefaciliteter og viktualier/vinrum.

Fra køkkenet er der udgang ti nordvest vendt gårdområde omkranset af charmerende garagebygning med udhus og hyggeligt orangeri, som kan sætte rammerne for de skønneste sommeraftener. Yderligere terrasseområder, rosenbede og hyggelige haverum, som åbner stedet op i takt med at solen flytter sig på himmelen.

Carlsberg Kvarteret er beliggende mellem Søndermarken og Ny Carlsberg og er uden tvivl ét af Københavns absolut fineste villakvarterer. I alt seks små veje danner rammen om en stille og børnevenlig oase kombineret med en meget central beliggenhed, hvor den ene mesterarkitekt efter den anden har tegnet ikoniske villaer – størstedelen i slutningen af 1800-tallet.


OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 282 m2
VÆRELSER 9
ENERGIMÆRKE D
EJENDOMSTYPE HOUSE
BYGGEÅR/OMBYGGET 1929