fbpx

Æblevænget 11, 3210 Vejby

SOLGT

OM BOLIGEN

Idyllisk fritidshus, i det idylliske Vejby – midt mellem den skønne Tisvildeleje by, Tibirke Bakker og Tisvilde Hegn som bagvedliggende kulisse. Her nær toppen af oplandet får man udsigt og udsyn så langt øjet rækker. Et levested med de skønneste historier, og et sted, hvor livet kan leves uden støj fra hverdagens hektiske liv, og et sted, hvor man er tæt på alt det, man gerne vil være tæt på, når man er væk fra byen. Tæt på naturskøn skov, tæt på de lækreste badestrande, tæt på hyggelige butikker og det stille liv i de nærtliggende byer, som blusser op når solen rammer ferielandet og tæt på, måske, at været det skønneste sted i Nordsjælland.

Her synger fuglene sange til hinanden. Her har planterne fået lov til at blive gamle. Her er livets bevægelse fra morgen til aften iagttaget, så der er skabt de skønne haverum med sol og med skygge over dagen. Her er ikke meget tilfældigt, selv om det på afstand og i nærhed kan se sådan ud. Men, men, men, det er det ikke. Her er livet nemlig taget alvorligt og her har man lyst til at slippe sig fri for de konventionelle forestillinger om det ”rigtige”. For den rette person er det indlysende, at dette sted vil være det rigtige.

Indretning: entré til mindre mellemgang, hvorfra der er adgang til soveværelse og stueområde med udgang til stort sydvendt terrasseområde, der ligger som genbo til kupperede marker og himmelkig. Passage med adgang til badeværelse med brus og mindre soveværelse, videre til husets store alrum med funktionelt indrettet køkken, hvorfra der udgang til østvendt terrasseområde og stort stueområde med pejs, alkove og den skønneste udsigt ud over områdets bugtede landskab. På siden af alrummet er der orangeri/opholdsrum for mennesker og planter og i forlængelse af den østvendte terrasse er der isoleret skur, ideelt som viktualierum, og naturligvis fint til alverdens opbevaring.

Dette er et naturskønt sted, hvor hverdagens travlhed kan blive overmandet af en inderlig ro, hvor mødet med andre er lige rundt om hjørnet og hvor der faktisk er plads til at give sig selv plads. Skov, marker og hav, alverdens indkøbsmuligheder og offentlig transport – alt i balanceret nærhed. Et fantastisk sted for livsnydere, som værdsætter det nære og det umiddelbare.


OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 91 m2
VÆRELSER 4
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE SOMMERHUS
BYGGEÅR/OMBYGGET 1968