fbpx

Vibelunden 48, 4540 Fårevejle

15.000.000 DKK

OM BOLIGEN

Suverænt beliggende fritidshus i første række til Kattegat. Højt hævet på kuperet grund, der bugter sig ved den yderst attraktive Veddinge Strand – i gåafstand til Ordrup Strand og Bakkerne, i cykelafstand til det naturskønne Ordrup Næs, Kårup Skov, Vindekilde og Dragsholm Slot. Et fristed uden lige, i et landskab uden lige med en inkarneret fornemmelse for god smag, hjertelighed og nærvær. Et ægte sommerhus – hvis man må sige det. I hvert fald er det et sted, der fremkalder følelser af ægte fritidsstemning.

Ejendommen er gennemgribende renoveret af nuværende ejer, og fremstår i enhver detalje smagfuldt og fuldendt komponeret. Intet er for meget og intet er for lidt – faktisk er det lykkedes at skabe et sted, der elegant balancerer husets originale arkitektoniske detaljer og nutidens forventninger til moderne boligkomfort. Eksklusive detaljer i de funktionelle rum, side om side med hyggelige hjørner og alkoveagtige soveværelser, nicher og ikke mindst det store alrum, der forener inde- og uderum med sin helt enestående udsigt til den bugtede kystlinje langs Sejerøbugten.

Huset er indrettet med entré til soveværelse og badeværelse med brus, stort alrum med opholdsstue og spisestue, yderligere et soveværelse og smagfuldt indrettet køkken. Nyistandsat underetage med disponibelt rum og lækkert badeværelse.

Et sommersted ud over det sædvanlige, formgivet af god smag og en kompromisløs stræben efter at forene de gaver husets fine arkitektoniske detaljer har givet stedet med al den komfort man ønsker sig, når det handler om at slappe og, og trække stikket fra hverdagens hektiske liv.

Området er elsket af gourmander, fuglekiggere og vandrere i hele landet - og på den internationale scene er Odsherred kendt som den første UNESCO-anerkendte geopark. Huset ligger i cykelafstand fra fantastiske vandre- og mountainbike-ruter samt inden for køreafstand til Odsherreds hyggelige havnemiljøer og en række fortidsminder. Et naturligt område, hvor bugtede bakker formet af istiden folder sig ud, kilometerlange vidunderlige strande overrasker hver dag med deres skiftende udseende, og lyset, solopgange og solnedgange forbløffer os alle. Et paradis for lystfiskere og ikke mindst et helt vidunderligt sted at slappe af - for det kan man her!

 

 

 

 

KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.)


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 15.000.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 7.112 DKK
BOLIGAREAL 85 m2
VÆRELSER 4
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE FRITIDSHUS
BYGGEÅR/OMBYGGET 1932 / 1962
HENT SALGSMATERIALE