fbpx

Margrethevej 14, 2960 Rungsted Kyst

SOLGT

OM BOLIGEN

Attraktiv familievilla i hjertet af Rungsted Kyst - tæt på Øresund, Rungsted Strand og Rungsted Havn med alle restauranter og cafeer, det naturskønne Rungsted Hegn, Rungsted Golf, skov og indkøb. Tæt på suveræne skoler, institutioner - og lige om hjørnet fra sportsfaciliteter og alt hvad en familie ellers kan ønske sig at sit lokalområde. Nemt og bekvemt - uden at miste sin åbenlyse position, som eksklusiv villa i et eksklusivt kvarter.

Villaen fordeler fortrinsvist sine 163 m2 (BBR) i ét plan, hvilket skaber en vidunderlig kontakt til ejendommens veldisponerede haverum, eller måske mere rimeligt beskrevet, som et havemiljø, hvor velplacerede terrasseområder forbinder inde- og uderum, hvor der er plads til ophold, leg og fest, hvor der i enhver detalje er tænkt et liv ude af samme høje standard, som villaen tilbyder indvendig.

Dette er en have hvor det ikke er svært at forstille sig at græsset står sprødt, roserne blomstrer, træerne i al sit varierede løv og de utallige oliventræer, palmer og andre sydlandske planter står side om side i sine smukke krukker rundt på terrassen, ved indkørslen og ved området mellem annekset og den nyanlagte boulebane bagerst i haven.

Boligen er indrettet med spisestue og opholdsstue en suite, fire skønne soveværelser, og fra forældresoveværelset er der udgang til haven; smagfuldt badeværelse med kar, endnu et badeværelse og funktionelt indrettet køkken med spiseplads. Fra begge stuer er der udgang til det store terrasseområde, den ene stue har lukket pejs og åbner op mod lyset med et kæmpe vinduesparti og i alle værelser opleves en privathed side om side med familiens fællesskab. Desuden mindre kælder, der er indrettet med teknik og vaskefaciliteter. Endvidere findes isoleret udhus.

Dette er så skønt et sted - og vores største ønske er, at de nye ejere vil værdsætte alle dets fortræffeligheder, bare i nærheden af lige så meget, som de nuværende ejere.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 163 m2
VÆRELSER 6
ENERGIMÆRKE E
EJENDOMSTYPE VILLA, 1 FAM.
BYGGEÅR/OMBYGGET 1937 / 2003