Vi skal bygge flere små ejerboliger og smide erhvervsdomiciler på porten, hvis vi skal modvirke "ekstrem opdeling" i København, siger ejendomsmægler Adam Schnack.

Af: Max Læbo Wulff 

Boligpriserne på ejerlejlighederne i København er i øjeblikket inde i en så voldsom stigning, at det nærmer sig »boblelignende tilstande«, mens byen risikerer at blive et »liebhaverområde«.

Sådan lyder det fra en række eksperter, efter en analyse fra Nationalbanken viste, at prisen på ejerlejligheder i hovedstaden er steget med 17 procent på bare ét år.

Kun op til finanskrisen har det københavnske ejerboligmarked oplevet en så voldsom stigning som nu.

»Hvis befolkningstilvæksten fortsætter bare tilnærmelsesvist, som den gør nu, så er byen fuldkommen sat i knæ om 20 år. Og så begynder konsekvenserne at blive meget større. Så får vi et boligmarked, som er endnu mere ekstremt opdel og skævvredet end i dag,« siger luksusejendomsmægleren Adam Schnack.

Ham møder Byrummonitor på en café på Nørrebro til en samtale om, hvordan man kan stoppe den udvikling og om Adam Schnacks drømme for Københavns udvikling de kommende år.

I en kronik i Weekendavisen beskrev ejendomsmægleren for nylig markedet som en »genial pengemaskine«, der på »magisk« vis »producerer friværdi«, mens andre aldrig kommer ind på markedet, og byen forvandles til et »samlingssted for samfundets økonomisk absolut mest privilegerede borgere«.

»Og så mister vi den energi i byen, der i første omgang gjorde byen værdifuld,« mener Adam Schnack.

På caféen på Nørrebro fremlægger han en vision, der indebærer, at erhvervsdomiciler i vid udstrækning udvises fra hovedstaden, og at vi skal gøre op med kvadratmetertankegangen, der gennemsyrer de fleste boligkøberes tankesæt. Til gengæld skal der bygges langt flere små ejerboliger, mener Adam Schnack.

Fordi lige nu ser vi »måske kun toppen af isbjerget«, som han siger.

Ud med kontordomicilerne

Adam Schnack, der er tidligere fiskehandler, uddannet i filosofi og siden ejendomsmægler og kendt fra tv-programmet ’Vandkant til salg’, lever af at sælge luksusejendomme – eller »huse med sjæl«, som han selv formulerer det – til mange, mange millioner.

I øjeblikket har han en lejlighed på 96 kvadratmeter ved Vandkunsten til salg til 7,6 millioner kroner, en husbåd på 140 kvadratmeter til salg til 8 millioner kroner i Sydhavn, og så sælger han en 43 millioner kroner dyr villa på 273 kvadratmeter på Frederiksberg.

Det indkapsler noget af det, der er galt med boligmarkedet i København. At boligerne er ustyrligt dyre – og ser kun ud til at stige i pris de kommende år – og at vi går for meget op i antallet af kvadratmeter, siger han.

»Den tankegang skal tænkes helt om. Vi bliver nødt til at være mere begavede end bare at gøre, som vi altid har gjort, når vi står med de udfordringer, som vi gør nu. Bygherrerne er jo styret af, hvor de kan optimere deres investering. Og så kan man overveje: ’Okay, er det sådan, vi gerne vil uddele byggeretter’?« spørger Adam Schnack.

Han mener blandt andet, at der er behov for et opgør med den regel, der betyder, at halvdelen af Københavns nybyggede boliger skal være minimum 95 kvadratmeter i gennemsnit.

Og så mener han, at der bygges for mange store erhvervsdomiciler i København. Plads, der kunne være udnyttet til boliger i stedet. Et »paradigme«, vi skal ændre, siger han.

»Det er jo folk, der kommer kørende udefra, kører ned i parkeringskælderen, parkerer, går op og arbejder, spiser frokost inde i domicilet, drikker kaffe inde i domicilet og kører direkte hjem igen,« siger Adam Schnack og fortsætter:

»Når de er færdige med at arbejde klokken 17, 18, 20 stykker, tager de vel elevatoren ned i parkeringskælderen og kører til Virum eller til Rungsted, eller til Sydkøge. Jeg ser ikke for mig, at det er folk, der bidrager til lokalmiljøet, bruger detailforretningerne, fiskemanden, ostemanden og blomsterforretningerne, og sidder på caféerne.«

Men hvis vi skal »skabe et byrum, der er nært for borgeren, og hvor vi kan leve med meget mindre plads i vores individuelle boliger«, så skal vi have »nærmiljøet til at spire«.

»Så vil man jo i meget høj grad søge ud for at være sammen med andre. Og det er jo det der virkelig betyder noget. Så ses man også hos ostemanden, og så får man en kop kaffe og slår bordene sammen nede på caféen og sidder og snakker. Og så ringer klokkerne jo af lykke. Fordi så er det jo lykkedes at skabe en by, som er nærværende og inkluderende for dem, der bor i den og inviterende for dem, der bor rundt om den,« siger Adam Schnack.

»Jeg tror ikke, vi skaber det levende byrum ved at bygge store boligenheder, hvor folk bor og lukker og slukker med fire låse på døren.«

Bidrager ikke til lokalmiljøet

Fremadrettet skal vi være påpasselige med erhvervsdomicilerne i byen og give plads til ejerboliger og ungdomsboliger, mener Adam Schnack.

Hvor skal domicilerne så være?

»Det er ikke, fordi der ikke skal være erhverv i København. Men jeg kan simpelthen bare ikke forstå den vægtning, der er, hvor så meget er domiciler. Og så skal der være parkeringshuse, fordi det åbenbart er for dyrt at grave dem ned. Det kunne man godt begynde med, og så har man frigivet en masse plads til boligerne,« siger Adam Schnack.

»Måske ville det være federe, hvis der var 500 ungdomsboliger i stedet for det domicil.«

Skulle de så eksempelvis være på Vestegnen eller andre steder uden for København?

»Ja. Blandt mange steder kunne det være Vestegnen, hvor det i øvrigt også ville være nemmere i forhold til at parkere. Og man ville kunne udvikle helt nye områder,« siger Adam Schnack og fremhæver, at det kunne gøre eksempelvis andre bykvarterer mere attraktive og samtidig sænke priserne i København, hvor der ville være mere areal til boliger.

»Paris har en regel om, at man ikke må have store supermarkeder inde i bykernen af Paris. Og det er jo for at støtte småbutikker. Kunne man så på en tilsvarende måde have nogle rammer for, hvor store erhvervsdomiciler man må have inde i byen. I forhold til, at jo større erhvervsdomiciler er, jo mere integrerede bliver de også. Det er jo deres egen lille verden, de bygger op. Jeg ser ikke for mig, at de bidrager med meget til lokalmiljøet. Og vi vil jo gerne have en by, der er levende hele dagen.«

»Jeg vil jo meget gerne sælge flere boliger«

Adam Schnack understreger, at han ikke er »ved at opdyrke et kommunistisk samfund«.

»Tværtimod,« siger han, men lige nu er der behov for »at trykke en masse ejerboliger ind i markedet« for at sænke priserne.

»Priserne på ejerlejligheder er jo steget med 17 procent på et år, og folk vil stadig til byen,« siger Adam Schnack og fremhæver, at det smitter af på priserne på lejeboliger og andelsboliger, der også stiger i pris.

»Og hvad har vi så tilbage til? Almene boliger. Og de er jo så forbeholdt de heldige, der kan få sådan en,« siger han.

De almene boligselskaber kunne så sige: Hvis vi i stedet afsætter pladsen til almene boliger, så ville det i virkeligheden være det, der kunne gøre byen mangfoldig, fordi der skal bygges mange, mange ejerboliger, før de kommer ned på et leje, hvor mange mennesker kan betale for dem. Er det ikke en pointe?

»Jo, det kan der sagtens være en pointe i. Men mange ønsker at eje sin egen bolig. Og når byen har den sammensætning og den efterspørgsel, og hvis vi prøver at varetage byens interesser, så må man jo kunne finde et argument i at sige, at så er det ejerboliger, vi skal bygge, når der kun er 20 procent ejerboliger,« siger Adam Schnack.

»Men jeg er med på, at der kan være argumenter for flere almene boliger, men jeg er jo også selv i min egen ideologi tilhænger af det frie marked og ejendomsret. Så derfor ser jeg løsningen meget mere rimelig ved at bygge flere ejerboliger, som både understøtter markedets frie bevægelighed, men som også understøtter, hvad byens borgere ønsker.«

Flere vil indvende, at vi på grund af klimaet er nødt til at bygge meget mindre eller helt stoppe med at bygge.

»Det er jeg overhovedet ikke enig med dem i,« siger Adam Schnack, der til gengæld mener, at vi skal arbejde meget mere med at bygge mindre. Og i stedet for at tænke i antallet af kvadratmeter, skal vi tænke i rum og i »højdemeter«, der betyder, at der er plads til hems og flere hylder. En tankegang, der især vinder frem i japansk arkitektur, siger han.

»Vi bliver flere og flere danskere. Vi bliver nødt til at have flere boliger. Der er en grundlæggende præmis i det. Jeg lægger netop op til, at vi bygger mindre boliger. Som alt andet lige må have et mindre klimaaftryk end store boliger,« siger Adam Schnack.

Så er der dem, der vil sige, at du har en interesse i det her. Fordi du lever af at sælge ejerboliger.

»Ja, det er klart. Jeg vil jo meget gerne sælge flere boliger. Men jeg vil så også vove den påstand, alene ud fra den samme udbuds- og efterspørgselstænkning, som markedet er styret af, at hvis der bliver opført 20 procent flere boliger i København, så kommer der også 20 procent flere ejendomsmæglere. Det skal nok udligne sig selv. For sådan fungerer markedet.«

»Som ejendomsmægler er jeg jo aktør i markedet. Min opgave er at sælge en bolig bedst muligt. Men jeg kan jo ikke sælge den bedre, end markedet tillader det. Og det er styret af nogle meget større makroøkonomiske mekanismer, end jeg kan styre. Så det er ikke fordi, jeg hverken er skruebrækker eller særlig kontroversiel. Jeg er jo en aktør i det marked og ser, at det her er en uhensigtsmæssig udvikling.«