fbpx

Nordre Strandvej 41, 3220 Tisvildeleje

9.000.000 DKK

ABOUT THE ESTATE

Et ualmindeligt og ualmindelig dejligt Tisvildesommerhus

Sommerhus, Tisvildeleje, Nordre Strandvej. Normalt behøver man ikke at sige mere, for det er ubetinget en af kongerigets bedste beliggenheder, når det kommer til ferieboliger. Men lige i dette tilfælde ville det være en undladelsessynd af de store ikke også at hæfte sig ved selve huset. For her har man virkelig gjort noget ekstra ud af at tænke lys, rummelighed og atmosfære ind i arkitekturen.

Huset er ikke specielt stort, 63 m2 plus 14 m2 anneks med sovepladser. Dertil et udhus på 14 m2. Men det føles stort, og her er vitterlig også god plads. Det skyldes den særlige arkitektur, hvor huset danner en halvcirkel mod syd med en dejlig terrasse, der ligger hyggeligt i læ i midten. Både udhus og anneks matcher hovedhusets cirkulære linjer, så hele ejendommen fremstår som en harmonisk helhed.

Huset er i træ både inde og ude. Indenfor står det flot velholdte interiør i umalet træ, og på sin vis kan det apteringen i et klassisk sejlskib uden at der i øvrigt er nogen form for maritimt tema; men det er træ på træ fra væg til loft med smukke samlinger og praktiske detaljer, som er en bådebygger værdigt. Det flotte gennemgående stengulv giver træet det helt rigtige modspil. Eller snarere medspil.

I inderste del af det halvcirkelformede hus ligger stuer og køkkenalrum en suite ud mod terrassen. I hver ende er der indbygget to sovepladser langs væggen. Bagsiden af huset, altså den ydre del af halvcirklen, rummer soveværelser og badeværelse. En fordelingsgang adskiller de to dele af huset, og i hele gangens længde er der ovenlys i form af glasoverdækning. Det er simpelthen 63 hårdtarbejdende kvadratmeter, der kombinerer lys og rummelighed med en i særklasse begavet pladsudnyttelse. Disse ord og de tilhørende billeder formår kun til en vis grad at formidle oplevelsen – man skal være der selv.

Men selvom det er et spændende hus, kommer vi selvfølgelig ikke uden om, at beliggenheden også er en væsentlig del af attraktionen. Huset ligger ugenert på en 1260 m2 stor hjørnegrund omgivet af grønne træer og buske. Via en privat sti er der godt 50 meter ned til den skønne sandstrand ud til Hesselø Bugt. Her kan sommerfreden virkelig få lov at sænke sig, og får man lyst til lidt afveksling, er der kun en halv kilometer til Hovedgadens livlige sommermylder.


INFORMATION ABOUT THE ESTATE
BUY PRICE 9.000.000 DKK
OWNERSHIP EXPENDITURE /MO 6.246 DKK
RESIDENTIAL AREA 79 m2
ROOMS 3
ENERGY MARKING
ESTATE TYPE FRITIDSHUS
YEAR OF CONSTRUCTION / REBUILT 1992
ORDER DOCUMENTS
CONTACT PERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN OG SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK