Nyt fra Schnack # 57

Tak for i år

AF Adam Schnack

Tak for i år

Det har været en kæmpe fornøjelse at være sammen med nogle af de mest talentfulde mennesker jeg kan forestille mig. Et team, der med sine menneskelige kvaliteter, gode humør og sin fællesskabsånd har bragt hinanden og virksomheden igennem et helt afgørende år. Lige så uforudsigeligt som markedet har vist sig at være, lige så bekræftende og meningsfuldt har det været at udvikle Adam Schnack A/S og modne os til at komme endnu stærkere og endnu mere afklaret ind i det nye år. I årets løb har vi været med til at overdrage en perlerække af boliger og vi ønsker alle, både sælgere og købere, et kæmpe tillykke. Vi er lykkedes med vores målsætninger for året og vi har brugt meget energi på at fortælle om vores ambition med Adam Schnack A/S og gøre os synlige ”derude”. Store menneskelige og økonomiske investeringer er gjort for hele tiden at være så relevante og tilstedeværende som muligt, og det er med kæmpe fornøjelse at nye medarbejdere er blevet en del af teamet. På siden af dette er vores interne systemer, hjemmeside og digitale værktøjer for annoncering og værktøjer for kommunikation blevet forstærket. I det hele står vi tilbage med et afsæt ind i det nye år, som jeg er ubetinget stolt af, og jeg glæder mig som aldrig før til at fortsætte vores ambitiøse rejse. Naturligvis har vi opsat nye vækstmål for 2019 og planlagt adskillige proaktive tiltag for at imødekomme målsætningen om en fortsat øget markedsandel. Vi er naturligvis samtidig fokuseret på at fastholde vores attraktive position i et marked, der alt andet lige må forventes at blive mødt med uforudsigelige udfordringer i 2019, frem til 2021, hvor den nye boligskattereform bliver effektueret. Men vigtigere er det, at vi hver dag mødes om et fælles formål – nemlig, at være så relevant tilstede som muligt i formidlingen af meningsfulde boliger. Boliger som vi alle sammen – uden undtagelse! – er stolte af at kunne præsentere for vores eksisterende og potentielle kunder i ind- og i udland. Alle boliger, som betyder noget for os, fordi de er fyldt med spændende fortællinger, historie og skønne beliggenheder.  Vi vil ikke gå på kompromis, hverken med vores etiske normsæt eller vores professionelle ambition om kun at formidle boliger vi finder meningsfulde. Vi vil fortsætte med at skabe frugtbare relationer mellem mennesker og vi vil fortsætte med at være tilstede i debatten om boligmarkedet. Ganske enkelt fordi det giver mening for os.

Vi glæder os meget til at bladre med videre ind i fremtiden og vi ønsker alle et sjovt og meningsfuldt nytår.

Til top