Ugens Schnack # 48

Italien, Ligurien & Apricale

AF Adam Schnack

ITALIEN
APRICALE

 

Italiens smukke natur og fænomenale seværdigheder byder både på bjerge, hav, strand og nogen af verdens smukkeste middelalderbyer blandt mange andre vidunderlige oplevelser. En enestående harmonisk middelalderby, står placeret i Ligurien regionen i det Nordvestlige Italien. På toppen af et bjerg i Ligurien, eksisterer en billedskøn landsby kaldet Apricale, hvorfra et fortryllende sceneri udspilles over by og bjerge, der ikke har set mage andre steder. Her fremkaldes en glødende lyst til at forkæle synets nydelse, med bølgende bjerglandskab, hvor en uspoleret panoramaudsigt forekommer. Oplevelsen af den uendelige udsigt over de grønne bjergtoppe og frodige natur er uimodståelig flot. Det mærkes hvordan tusindvis af års evolution har skabt et yndefuldt og bjergtagende landskab. Apricale er grundet sin eminente placering påskønnet med små kurvede gader og stræder, der byder på autentiske lokale restauranter, hvor italienere såvel som besøgende nyder de lokale specialiteter.

 

Ligurien omfatter attraktioner på UNESCO’s verdensarvsliste, hvor den gamle maritime Republik opleves gennem Genovas kultur, mad og bygninger samtidig med kombinationen mellem det gamle og moderne vidner om hvorfor denne by er UNESCO bevaret.
De fem kystbyer, Manarola, Riomaggiore, Corniglia, Vernazza og Monterosso er som en del af Cinque Terre ligeledes bevaret af UNESCO, hvilket kommer til udtryk ved den uimodståelige atmosfære og charme, der udleves på den 18 kilometer lange strækning.

 

På den 300 kilometer lange kyststrækning opleves nærheden til Middelhavet, de karakteristiske klippekyster med små tropiske bugter og gyldne sandstrande, hvor dyrelivet boltrer sig i havet. Et forunderligt og mindeværdigt syn. Ligurien er fyldt med skønne områder, deriblandt Portofino, Santa Margherita Ligure, Rapallo og ikke mindst Sestri Levante, der beundrer med den enestående bugt, Baia del Silenzio og Chiavari. I den stemningsfulde by, San Remo, kan shopping-hjertet glædes, imens den italienske musikfestival danner rammen for festlige og glade dage i Blomsterbyen. Bordighera og Alassio lader drømmen om lange smukke strande vokse, hvor flere kilometer lange sandstrande indbyder til den beroligende ferietilværelse i det behagelige Middelhav. Ligurien er et madmekka, der taler til hjertet. Smagfuld pesto, vinmarker og olivenlunde der producerer elegant vin imens havets skalddyr og fisk nydes i de velsmagende måltider. Den berømte tærte, Torta Pasqualina, også kendt som påsketærten med sin lækre fyld, bør med rette nævnes blandt de mange delikatesser. Regionens historie, tradition og kultur mærkes over alt i dette vidunderlige italienske paradis.

 

Se udenlandske villaer til salg på hjemmesiden:

https://adamschnack.dk/udenlandske-boliger-til-salg/

 

For mere information om Ligurien:

https://www.localliving.dk/om-ligurien/#

Til top