Ugens Schnack # 44

Klassicismen

AF Adam Schnack

Store dele af Københavns bygninger er opført i Klassicismens tegn, der har beriget byen med sin smukke arkitekturhistoriske træk. Det Gule Palæ, Sølvgadernes Kaserne, Sølvgade, Øster Voldgade, Harsdorffs Hus, Erichsens Palæ, Rådhuset, København Domkirke og Københavns Universitetet er blot nogle af de mesterværker, der bør nævnes som klassiske bygninger fra klassicismen.

 

Klassicismen blev dominerende i den sidste halvdel af det 18. århundrede, hvor den kunstneriske stilperiode stod på i Danmark fra 1754-1856. Udover begejstringen for antikken, blev Klassicismen også udbredt som en modreaktion på barokken og rokokoens tunge og meget dekorerede udtryk. De overdådige proportionér, udsmykninger og bygninger hørte til kongemagten, adelen og kirken. I stedet søgte man enkle løsninger med ophøjende former, fastopdelte facader og præcist formede dekorationer. Fremfor kirker og slotte, blev der derfor bygget regeringsbygninger, universiteter, museer, biblioteker og teatre. Perioden var inspireret af antikkens idealer og huse med klare, slanke og enkle proportionér samt ligevægt og harmonisk opbygning. Kendetegnet for facaderne i perioden, er enkelthed, ligevægt, søjler og buer samt geometriske former, symmetri og harmoni. Blandt de mest kendte arkitekter i perioden kan nævnes, Nicolas-Henri Jardin, Casper Frederik Harsdorff, Christian Frederik Hansen og Michael Gottlieb Bindesbøll.

Disse unikke egenskaber sammenholdt med de tidligere tidsperioder, har været med til at forme København som vi ser og oplever byen i dag. De forskellige perioder i dansk arkitekturhistorie er med til at gøre København og hele Danmark så smuk og særpræget med bygningernes mange fortællinger og forskellige arkitektoniske formsprog, der har medført en helt særlig kulturarv.

Til top