Ugens Schnack # 39

Fredet ejendomme

AF Adam Schnack

København har en særlig stemning af historie og kulturarv, som de mange fredede og bevaringsværdige bygninger bidrager til. En fredning sker på baggrund af en ejendoms fortælling om en bestemt periode i danmarkshistorien, der gør bygningen til noget særligt, hvorfor den karakteriseres som fredet af Kulturstyrelsen. Disse bygninger omfattes af bygningsfredningsloven, der har til formål at bevare bygninger med en særlig miljømæssig, arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. I Danmark er der omkring 9.000 fredede bygninger, imens mere end 350.000 bygninger har fået deres bevaringsværdi registreret ifølge Slots- og kulturstyrelsen.

Disse unikke ejendomme gør byen til et smukt og inspirerende sted – et sted, hvor historier bliver fortalt. Hver ejendom gemmer på en særlig årsag til, hvorfor netop den bygning er fredet. En tidslomme fuld af overraskelser, der på magisk vis fortryller os hver gang man beundrer dens fortællinger, som starter et nyt eventyr på ny. Hver gang man får tid til at lade bygningens historie og smukke jeg inspirere, sættes fantasien på overarbejde igen. Det er en ære at bosætte sig i en fredet ejendom. En ære, fordi man får lov til at passe på et stykke tidshistorie. En historie der skal bevares – en fortælling der skal fortælles. Begejstre og skabe skønne dagdrømmerier om hvordan det var engang. København kan være stolt af de mange fredet ejendomme – ligeså vel som en ejer af en fredet ejendom skal være stolt. Det er på mange måder en enestående opgave, at passe på disse enestående hjem.

Til top