Ugens Schnack #29

Området mellem Østerbro og Hellerup

AF Adam Schnack

Et yderst attraktivt område i rivende udvikling – længst mod øst, hvor Østerbro bliver til Hellerup.
Svanemøllebugten på Øresundskysten har udviklet sig til i dag at være et levende maritimt miljø, hvor attraktiviteten når nye standarder med sandstrand, udvidelse af lysbådehavnen og ny og spændende arkitektur der forenes med de ældre skønne herskabsvillaer og områdets storslåede arkitektur.

Området vidner om fordums tiders velstillede borgere, som kendetegnes ved de mange flotte herskabsvillaer der står placeret smukt og naturligt nær vand, tæt på København og mellem Østerbro og Hellerup. Et på mange måder enestående sted, hvor det gamle møder det nye på en skøn og imødekommende måde, der formår at skabe et nyt spændende mondænt område. Et attraktivt miljø – med god grund.

I Hellerup er der alt hvad hjertet begærer. Et væld af muligheder for shopping, caféliv og kulturel adspredelse, der på mange måder er et mangfoldigt område nær København. De mange muligheder omkranses af placeringens charmerende og trendy atmosfære, hvor et livligt gadebillede står som et naturligt skønt levested i såvel de stressede hverdage som de afslappende weekender og fridage.

Hellerup Havn tiltrækker mange besøgende fra nær og fjern året rundt – både sejlere og landkrabber med hang til gåture eller løbeture. Det kan både bruges som et forfriskende pust i hverdagen eller i vore mange helligdage og når ferierne giver tid og plads til fordybelse og nydelse.

Øregårdsparken og det smukke Øregård Museum, søen og det skrånende græsareal fungerer som en rolig oase, der giver plads og rum til at lufte tankerne og kulturelle lidenskaber. En perle af et åndehul lige midt i det hele.

Tuborg Havn ligger med vandet ud til Øresund som et centralt element, der gør det til en sand kilde til inspiration at bevæge sig rundt langs de små kanaler med hyggelige afslappende pladser og solrige kroge.

Dette er et område af København der altid vil fortælle en ny historie, altid vil inspirere til nye idéer og kreativitet i hverdagen. Give fornyet energi. Vand og duften af hav eller havn og fuglekvidder omringet af natur og byliv på samme tid. Hér er mulighed for at nyde aftentimernes sidste eventyrlige solstråler. Området byder på arkitektoniske ekstravagante herskabsvillaer, der ligger som perler på en snor. Liebhaverboliger og eksklusive hjem. Udsigten, lyset og lydene fra vinden i masterne, der skaber et enestående miljø langs havnen med nærhed til vand, sø, byliv og kultur på samme tid.

Dette område er så smagfuldt et sted, at det er så tæt på perfekt som muligt.
Det har det hele – det er et område fyldt med liebhaveri.

Til top