Nyt fra Schnack # 81

Bakkehuset - Frederiksberg

AF Adam Schnack

En oase på Rahbeks Alle, Frederiksberg. Et eventyrligt mødested, hvor kultur kan opleves i alle dens afskygninger. Hér kan både opleves museum, natur i form af den romantiske have, event og koncerter såsom Jazz Festival fra d. 5-14 juli, saloner, markeder lige såvel som der kan nydes mad og drikke.
Bakkehuset er et museum for guldaldertidens og oplysningstidens litteratur og kultur, med et litterær og kulturhistorisk perspektiv, der i fin forenelse med den romantiske have giver et alsidigt billede af 1800-tallets livsformer og må siges at være en yderst autentisk oplevelse.

 

Bakkehusets historiske have

En historisk have med blomster og planter som end ikke Botanisk Have havde at tilbyde. Det var dengang den passionerede Kamma Rahbek dyrkede den videnskabelige interesse for botanik og havedesign, i sin tid som ejer, hvor hun havde 7 tønder land med sjældne blomster og planter ved Bakkehuset. Den fortryllende have med det landskabelige og romantiske udtryk med stisystemer, græs og naturlignende bevoksning med sjældne blomster og planter, blev i 2017 genskabt i et mindre format, hvor det er forsøgt med så mange referencer som muligt til den oprindelige have.

I haven ligger et smukt og meget bedårende Orangeri, hvor mad fra de absolut bedste sæsonbetonede råvarer kan nydes.

I forbindelse med Jazz Festival 2019, er der d. 5-14 juli mulighed for at opleve Bakkehuset, haven og Orangeriet på en vidunderlig måde.

 

Læs meget mere om Bakkehuset og arrangementet under Jazz Festivalen via nedenstående link:
https://bakkehusmuseet.dk/
Til top