Ugens Schnack #20

"Åbn min lysning" på Louisiana Museum

AF Adam Schnack

Anbefaling af udstilling på Louisiana.

En smuk og betagende lysudstilling udspiller sig på Louisiana – Museum of modern art fra d. 1.3.2019 – 23.6.2019. “Åbn min lysning’ er navnet på det der må betegnes som: “Et farvestrålende og sanseligt brag!” 

Udstillingen er skabt af Pipilotti Rist, der er en schweizisk kunstner og internationalt anerkendt. Louisianas Sydfløj har fået æren af at rumme en af samtidskunstens mest markante kunstnere, der formår at skabe en smuk og levende oplevelse. Visuelt bliver man ført ind i et forunderligt univers, hvor man stille og roligt bliver fortryllet. Kunstneren selv vil med udstillingen gerne give mulighed for at “besøge hinandens hjerner og kroppe”.

Den betagende oplevelse det er at befinde sig her, giver noget helt unikt og tager dig til et univers, hvor kærlighed og farver kulminerer i en enestående lys oplevelse.

Her er en kunstner og en udstilling, der i den grad bør opleves.

Du kan læse mere om udstillingen her: https://www.louisiana.dk/udstilling/pipilotti-rist

 

Til top