fbpx

Toldbodvej 28C, 4581 Rørvig

13.300.000 DKK

OM BOLIGEN

Moderne opført hus på 176 m2 (BBR) - kompromisløs i sin stil, kompromisløs i sine håndværksmæssige kvaliteter og ikke mindst kompromisløs i sin beliggenhed.
Det ligger i 1. række til Isefjorden, omgivet af noget af Danmarks smukkeste natur og med mulighed for et fritidsliv ved vandet.

Ejendommen er oprindeligt opført i år 2000 og siden gennemgribende restaureret - først af den tidligere ejer, der har tegnet de velproportionerede rumligheder, og siden af den nuværende ejer, der har ført ejendommen op til sit nuværende imponerende niveau.

Her er plads til enkeltpersoner eller grupper, den mindre familie, den store familie eller gæster. Naturen, vandet, fuglene på himlen og fiskene i havet er nærtstående. Sommerhuset ligger midt mellem naturreservater, havnemiljø, gamle fiskekuttere og Rørvig Havn lige om hjørnet - faktisk lige der nede af kysten på venstre hånd. Færgen til Hundested sejler skråt ud mod horisonten. Til højre går stien mod det naturskønne Nakke. Og mod vest ligger Sandflugtplantage med sine krogede træer og mountainbikeruter, mens Dybesø ligger mod nord.
Selv står man på en af de mest attraktive grunde i Rørvig, 2.237 m2, enkelt anlagt med smuk beplantning, haverum og skønne terrasseområder. Fra denne ene halvdel af haven er der frit udsyn til vandet, mens den anden halvdel lukker mere om sig selv med privat anlagte terrasseområder, staudebede, plantekrukker, garagebygning og overdækket carport.

Der er også en sideliggende bygning på 30 m2 (BBR), der i dag er indrettet som gæsteværelse, naturligvis også i 1. række til vandet. Foran bygningerne, mod vandet, er enkelt anlagt have indrammet af gammel, smuk beplantning og egen oversvømmelsessikring.
Dette moderne sommerhus er en sværvægter i sin kategori og et mesterværk. Så enkelt er det!

KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.)


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 13.300.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 5.863 DKK
BOLIGAREAL 176 m2
VÆRELSER 6
ENERGIMÆRKE A2010
EJENDOMSTYPE VILLA, 1 FAM.
BYGGEÅR/OMBYGGET 2000 / 2013
HENT SALGSMATERIALE