fbpx

Thorsvej 17, 4792 Askeby

SOLGT

OM BOLIGEN

Enestående sommerhus på 93 m2 (BBR) med foranderlig udsigt i det naturskønne Hårbølle.
Møn er noget ganske særligt, især Vestmøn; området har en kreativ ånd, hvilket har tiltrukket kunstneriske personligheder gennem årtier.
Hårbølle havn er et yderst charmerende sted, som byder på et rigt sejlerliv, og om sommeren vokser denne lille perle til mange gange befolkningstallet. Huset ligger fem minutters gang fra havnen med badebro, sauna, lokal mad hos Havnehøkeren og den smukkeste udsigt og solnedgang Grønsund. Og hvis du spørger de lokale, findes Møns bedste badestrand blot ti minutters gang fra huset.
Ejendommen er opført i 2023, med en yndefuld omtanke for bæredygtighedsprincipper. Huset er arkitekttegnet, og her er tænkt over hver enkelt detalje. Smagfuldt indrettet med stor respekt for det ønskede formsprog; her kan blandt andet nævnes sommerhusets koøjer,~ høje paneler og gennemgående valg af lokale naturmaterialer. Et velproportioneret familiested med fokus på fællesrummet, hvor de store vinduespartier tillader et vidunderligt kig ud over marker og horisont. Fra det store alrum er der udgang til det sydvestvendte terrasseområde, som skaber en flydende overgang mellem inde- og uderum.
Indretning: Entré til fordelingsgang i åben forbindelse med køkken-alrum og stue. I den anden ende af huset er de tre hyggelige soveværelser og badeværelset placeret. Herudover et skønt udhus, som er opdelt i værksted og disponibelt rum med fantastisk udsigt.

Hér udbydes et stilsikkert sommerhus midt i de skønneste omgivelser - tæt på vand og tæt på skov. Et dejligt og nærværende familiested - og et område, hvor der er noget for alle.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 93 m2
VÆRELSER 4
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE FRITIDSHUS
BYGGEÅR/OMBYGGET 2023