fbpx

Strandgade 48, 1., 1401 København K

SOLGT

OM BOLIGEN

Herskabelighed per excellence. 169 m2 veldisponeret bolig I smuk historisk ejendom fra 1850 skønt beliggende på Christianshavn. Detalje på detalje. Den ene fine udsmykning efter den anden, og en suveræn rumfordeling for det pladskrævende par eller mindre familie.
 
Midt mellem Asiasisk Plads og Kröyers plads, kun et (vel langt) langt stenkast fra vandet og lige om hjørnet fra Christianshavns myriade af historiske fortællinger om konger, forsvarsanlæg, borgerhuse og et liv på tværs af handelsbyens demografiske velstand. Et kvarter der igennem tiden har sat rammerne for alverdens liv og alverdens foranderlighed. Fra at være det kvarter i byen, hvor ingen ville bo til ét af landets absolut mest attraktive kvarterer. Og der er naturligvis en særdeles god grund til at Christianshavn er blevet så elsket og eftertragtet et sted at bo.
 
Indretning: Entré til midterliggende fordelingsgang, hvorfra der er adgang til samtlige af lejlighedens rum. Tre højloftede rum på stribe med store smukke vinduer ud til Strandgade, som i dag er indrettet med elegant tegnet køkken alrum en suite med to opholdsstuer. Yderligere tre soveværelser - det ene har egen adgang til badeværelse med brus, mens de to andre soveværelser deles om lejlighedens andets smagfuldt indrettet badeværelse.
 
Dette er en bolig der i enhver henseende komplimenterer tidens fortællinger med en moderne livsstil. Plads til at der bliver fortalt videre på stedets spændende fortællinger og plads til at man kan leve et liv i hverdagen, komplimenteret af vigtige kapitler fra Københavns arkitekturhistoriske æra.
 
Denne bolig er i den grad noget ud over det sædvanlige, og alle bygninger, gader og stræder rundt om er detaljeret beskrevet i historiebøgerne. Derfor består fortællingerne. Derfor består denne bolig som en stolt reference til sin tid - og derfor stråler den som en juvel i markedet, der vel næppe finder sin mage.
 

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 169 m2
VÆRELSER 6
ENERGIMÆRKE C
EJENDOMSTYPE EJERLEJLIGHED
BYGGEÅR/OMBYGGET 1850