fbpx

Skovbakken 34, 3520 Farum

15.000.000 DKK

OM BOLIGEN

Modernistisk funktionalisme i Stavnsholt – 310 etagemeter tegnet af arkitekt Torben Christensen, opført i 1. række til Furesø. Om sommeren er søen inddæmmet af store grønne træer, om vinteren får man følelsen af at stå på stævnen af et skib, hvor du kigger direkte ud over søen. Huset er placeret midt mellem skov, vand og himmel. Der er gåafstand til naturskønne omgivelser lige ved Furesø Bad. Grundejerforeningens har egen private badestrand og badebro, hvor du kan have din egen kano liggende. Lige hér på en af de skønneste matrikler kan man leve et særligt privilegeret liv, hvor kultur og natur forenes. En elegant symbiose, hvor det strømlinede formsprog fra en episk arkitekturhistorisk periode, forenes med den omkringliggende natur. Lange kig over Furesøen mod Næsseslottes og Frederiksdals Skovområder, som bagvedliggende kulisser. En dans mellem moderne boligkomfort og naturens livsglæde. Trin for trin en bevægelse mellem det nødvendige, det ekstravagante og en raffineret luksus.

Indretning: Entré til gallerigang til stort alrum, som fordeler opholdsstue, spisestue og smagfuldt indrettet køkken – flere steder store skydedøre med udgang til de omkringliggende terrasseområder. Flydende overgange mellem inde og ude, store glaspartier og elegante gennemlysninger kæmper en lige kamp om opmærksomheden. Fra ethvert sted opleves en dragende transparens igennem villaens stilistiske udtryk, og de omkringliggende omgivelser. Ad fordelingsgang er der badeværelse med toilet, brus og kar og to soveværelser. For enden en forældreafdeling med stort badeværelse med kar, og soveværelse med udgang til lille atriumgård – et elegant arkitektonisk greb, der også på denne side af huset lukker udearealerne ind i beboelsesrummet. Begge badeværelser er stort set komplet bevaret fra husets opførelse i 1972! Underetagen fordeler seks disponible rum, der i dag er indrettet som stort alrum med sofagruppe og skabsvægge, gæsteværelse, viktualierum, kontor, badeværelse med toilet og stort bryggers. Desuden carport på 42 m2 (BBR) med lukket skur. Der er tilbygget drivhus og en enkelt anlagt have, der skråner let ned mod stien og vandet.

Dette er en ejendom som naturligt henvender sig bredt – lige fra det meget pladskrævende par til den store familie, der har brug for fem soveværelser. Til personer der drømmer om et liv midt i naturen, i tæt afstand til lokalsamfund, indkøb og de omkringliggende udfaldsveje med kun 20 km. til centrum af København. En villa, som har en fremtræden plads i vores arkitekturhistorie, og en beliggenhed, der vel næppe findes meget skønnere.

KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.)


+45 26234223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 15.000.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 9.055 DKK
BOLIGAREAL 216 m2
VÆRELSER 7
ENERGIMÆRKE F
EJENDOMSTYPE VILLA
BYGGEÅR/OMBYGGET 1974
HENT SALGSMATERIALE