fbpx

Østerbrogade 158, 2.th., 2100 København Ø

SOLGT

OM BOLIGEN

Andelslejlighed. Enestående herskabelighed på 223 m2 (BBR) med skøn beliggenhed på Østerbro. Midt mellem byens puls, fortællinger om et klassicistisk mesterværk og en vidunderlig generøsitet kan livet leves hér - for det ekstremt pladskrævende par til den store familie. Lange kig ad de smukke boulevarder mod nord og vest, smukke lysindfald, udsyn til himmel og direkte tilstedeværelse i vel nok et af de mest fuldendte bygningsværker i København. Derfor også fredet og derfor også så særligt vigtigt at bevare dette steds særlige habitus.
Lige ved Fælledparken, ved Metro, ved tog og i cykelafstand til Nordhavn og den skønne badestrand i bugten ved Svanemøllen Havn.
Ejendommen er opført i 1903. Dekoreret med et utal af de fineste detaljer, hvor blandt meget de originale vinduer løbende har fået lov til at blive restaureret, det imponerende trappeløb består - ligesom de originale stuklofter, fyldningsdøre, paneler og alt det andet elegante interiør, der vidner om en utrættelig søgen efter en fuldendt symbiose mellem bygningskvalitet, boligdrømme og livskvalitet.
Lejligheden er indrettet med flere store højloftet stuer en suite, værelse på værelse, charmerende badeværelse med terrazzogulv og nyere modernistisk køkken, der består som en raffineret kontrast til lejlighedens oprindelige formsprog.
En lejlighed, der ud over det sædvanlige imødekommer en udsøgt boligkomfort for alle, der ønsker at bo i hjertet af Østerbro. Og en lejlighed der med al rimelighed kan betragtes som indflytningsklar.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 223 m2
VÆRELSER 7
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE ANDELSBOLIG
BYGGEÅR/OMBYGGET 1903