fbpx

Nørregade 37B, 3.th., 1165 København K

14.000.000 DKK

OM BOLIGEN

Spektakulær citybolig på 162 m2 (BBR) fordelt over to etager i toppen af klassisk ejendom fra 1920 med privat tagaltan på over 20 m2 og privat parkeringsplads i gården. Sjældent og ekstraordinært! Alt interiør er formgivet efter højeste fællesnævner og lejlighedens kompositoriske balance skaber åbne rumligheder, private hjørner og plads til det pladskrævende par eller familie, som ønsker sig et liv på toppen af det historiske København.

Materialers tyngde og fine kvaliteter forenes i et fjerlet udtryk, der elegant forener det klassiske arkitektoniske formsprog med stemmer og styrende greb fra den moderne nordiske interiørverden. Snedkerbygget køkken og skabe fra svenske Kvänum står på danske Dinesen gulve lagt i smukke brede planker, åbne vidder mod den solbeskinnet tagaltan, og tilbagetrukket soveværelser i lejlighedens nederste plan.

I denne bolig leves det fælles liv på toppen, hvor det store alrum fordeler køkken med spiseplads og udgang til vestvendt altan til den ene side - og stor opholdsstue med skønne karnapper og fritliggende bjælker til den anden side. Et rum der strækker sig i alle retninger, og et rum, der jo mere man opholder sig i det, byder på stadig flere fine kompositioner. Boligens nedre plan er indrettet med større entré med indbygget skabe, to soveværelser og smagfuldt indrettet badeværelse.

Dette er en vidunderlig selvbevidst bolig, som forstår sine kvaliteter uden at blive selvhøjtidelig. Elegant, yndefuld og helt ekstremt dygtig til at være det den skal være – en bolig. En bolig med plads til livet, til at man kan være alene og ikke mindst til at man kan have selskaber, gæster og store fester. Og så ligger den endda midt i byen, uden at man kan høre byen. Byen mærkes i armslængde, og til vælges ved at gå ud i den. Og lige der ude for døren har man Torvehallerne, strøget, den tyske kirke, Nørreport Metro og S-tog, Ørsted Parken – alt det som man kender byen for, og alt det som man ikke kan undvære, når først det er blevet en del af ens levende liv i byen.


KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.)


+45 26234223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 14.000.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 8.059 DKK
BOLIGAREAL 162 m2
VÆRELSER 3
ENERGIMÆRKE C
EJENDOMSTYPE EJERLEJLIGHED
BYGGEÅR/OMBYGGET 1965
HENT SALGSMATERIALE