fbpx

Nørre Voldgade 26, 4., 1358 København K

4.350.000 DKK

OM BOLIGEN

Suveræn beliggende lejlighed tilbagetrukket i stille baggårdsmiljø med udsigt til Rådhustårnet i hjertet af det gamle København.

Lige ved Ørstedsparken, Torvehallerne, Metro og med udsigt hen over nogle af Københavns smukkeste bygninger og ind i Latinerkvarteret charmerende bygninger. 68 velproportioneret kvadratmeter (BBR) – ideel til det unge par, ideel som forældrekøbslejlighed og ideel som citybolig for dem, som drømmer om en hverdag i et at byens absolut mest eftertragtede kvarterer. En ikonisk lomme af fortællinger og byhistorie.

Indretning: Entré direkte til funktionelt indrettet køkkenalrum med fransk altan til den ene side og mindre altan til den anden, som begge åbner op for de fineste udsigter, og det skønneste lysindfald. Mellemstue, som i dag er indrettet som walk-in/skabsværelse (oplagt også at disponere dette værelse som opholdsstue – alt efter behov, to soveværelser – det ene med skabsvæg og begge med skønt udsyn til de omkringliggende historiske bygninger. Desuden stort smagfuldt indrettet badeværelse med brus, vaskefaciliteter - og ikke mindst, udsigt til Rådhustårnet!

LATINERKVARTERET fortæller en splittet historie, hvor man fra den ene del af fortællingen hører om middelalderens kirker, mægtige biskopper og oplysningstidens universiteter og fra den anden side ser 68’er- generationens oprør i gaderne efterfulgt af nutidens hipstere drikker café latte og økologisk friskpresset juice på hvert et gadehjørne. Universitetsbygningerne fylder stadig meget i bybilledet, men tiden er en anden for de studerende. Bibelkundskab og præsteskolerne er skiftet ud med en lang række samfundsrelaterede uddannelser, og overalt blomstrer en palet af farverige butikker op, hvor alt fra tjekkede designertøj, underspillede smykkebutikker til musikfyldte caféer ligger side om side. Her bor ikke mange mennesker, men de, der gør, er mennesker i alle aldersgrupper, og alle lever som unge. Smukke kvinder i stiletter blander sig med de tilbageværende livstegn fra 68’er-generationen. Side om side sidder de på den endeløse række af selvbevidste caféer og kaffebarer. Her er en magisk stemning af tolerance og frisind, uden at det bliver anspændt og påtaget. Her leves livet i en kolorit, som vi kender det fra det vidunderlige Marais-kvarter i Paris. De kirkelige institutioner, dens paver og biskopper er ikke synlige i gadebilledet længere, men kvarteret bevæger sig stadig i deres fodspor. Samfundets skæve personligheder, kunstnere og universitetsfolket kom til – her var alle avantgarde. I dag bor der omkring 1.000 mennesker i Latinerkvarteret. Bydelen er tilvalgt, fordi den kan noget, som ingen andre bydele i København kan. Stedet emmer af en pulserende nerve, hvor de grundlæggende leveregler griber fat i indtagende dyder som tolerance, indsigt og medmenneskelighed.


KONTAKTPERSON

BENJAMIN SWINGLER

EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 52174223

BENJAMIN@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 4.350.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 3.383 DKK
BOLIGAREAL 68 m2
VÆRELSER 2
ENERGIMÆRKE C
EJENDOMSTYPE EJERLEJLIGHED
BYGGEÅR/OMBYGGET 1812 / 2007
HENT SALGSMATERIALE