


















Haslevej 5, 3300 Frederiksværk
10.000.000 DKK
OM BOLIGEN
Et lille stykke af paradis. Intet mindre!
Beliggende i Asserbo mellem den smukke Arresø og Tisvilde Hegn.
Næsten 4.000 m² grund med gamle træer, himmel og naturskønne omgivelser. Sådan er det her. Her er luft, og her er nærhed. Her er en stemning af, at man bliver budt velkommen til et yndefuldt sted, der inviterer til at få ny energi i sin travle hverdag.
Ejendommen fordeler sig på fire bygninger og en overdækket terrasse – med det skønneste hovedhus som centrum for et yndefuldt landskab. De omkringliggende anneksbygninger er alle forbundet til hovedhuset med nær afstand til en centralt liggende swimmingpool, der efter ønske kan opvarmes hele året rundt. Hver bygning har sin egen stemning – og på en helt særlig fin måde får alle 9 sovepladser en lige værdighed. For om end hver bygning har sine egne historier, lyser en samlet fortælling om et sublimt feriested frem på stjernehimlen.
Hovedhuset er opført i 1930 og nyligt gennemgribende renoveret til en moderne feriebolig. De sideliggende anneksbygninger er løbende opført og fremstår alle i pæn stand og den nyeste er 2018.
Området taler sit eget sprog med fortællinger om gamle skove og et vidunderligt landskab i nærhed til nogle af de absolut bedste badestrande i Nordsjælland.
Det må stå uden for enhver tvivl, at dette er et fristed ud over det sædvanlige. Et fristed, der vitterligt inviterer til at holde fri. Og der er ikke noget, dette sted hellere vil – end at man holder fri her.
KONTANT | 10.000.000 DKK |
EJERUDGIFT /MD | 3.228 DKK |
BOLIGAREAL | 125 m2 |
GRUNDAREAL | 3919 m2 |
VÆRELSER | 8 |
ENERGIMÆRKE | |
EJENDOMSTYPE | FRITIDSHUS |
BYGGEÅR/OMBYGGET | 1930 / 1970 |
ADAM SCHNACK
ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE