fbpx

Grænsestien 6, 3100 Hornbæk

11.500.000 DKK

OM BOLIGEN

Funktionalistisk fritidshus beliggende på naturskøn grund i 1. række til Hornbæks Rusland. Et naturbevaret område, der ligger som nabo til Petersborg og Rudolphs Tegners Museum - afsides fra Hornbæk bys pulserende liv – tæt på de skønneste badestrande midt mellem Dronningmølle og Hornbæk.

Huset ligger højt placeret på næsten 2.700 m2 kuperet grund med udsigt til en uberørt, enebærbevoksede og lyngklædte hede med det smukkeste vildtvoksende landskab så langt øjet rækker.

Ejendommen er opført i 1958 og tegnet af efter arkitektonisk inspiration fra Bauhaus-skolens Ludwig Mies van der Rohes avantgarde minimalisme. Vilhelm Wohlert anvendte husets arkitektoniske rammer som inspiration, da han tegnede den lange glasgang på Louisiana og siden har byggestilen været grundstammen i hele vores moderne internationale arkitektur.

Indretning: Entré til alrum med stort funktionelt indrettet køkken, spiseafdeling og opholdsstue med brændeovn. De ikoniske gulv til loft vinduer i hele alrummets længde skaber en symbiose med naturen, hvor inde- og uderum smelter sammen. Huset har yderligere to soveværelser, nyere badeværelse og rummeligt bryggers.

Fra alrummet og mellem de to bygninger på grunden er der anlagt de mest fantastiske terrasseområder, hvor den midt liggende del er overdækket og smukt beplantet med vin – vel det nærmeste man kan komme et udendørs alrum, der på lige fod inkluderer inde- og uderum – og gør det muligt at sidde ude og nyde naturens ro med både morgen- og aftensol.

Her udbydes et arkitektonisk mesterværk i ét af Danmarks mest populære sommerhusområder. Dette sted er noget helt særligt, og for dem som ønsker at bo midt i et historisk paradis, hvor man lever i ét med naturens skønhed.


KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.)


+45 26234223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 11.500.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 3.607 DKK
BOLIGAREAL 115 m2
VÆRELSER 3
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE SOMMERHUS
BYGGEÅR/OMBYGGET 1958 / 2002
HENT SALGSMATERIALE