
















Drosselvej 74, st., 2000 Frederiksberg
14.000.000 DKK
OM BOLIGEN
222 etagemeters lys, luft og liv i Fuglebakkekvarteret.
Sjældent smuk og indflytningsklar villalejlighed i to plan med stor privat have med to terrasseområder mod syd og sydvest. Her mærkes det straks, når du træder ind ad døren: du er velkommen, energien er varm og man føler sig hjemme. På Drosselvej 74 st. er der højt til loftet, hvad end det er i stueplan, underetage eller udendørs.
Ejendommen står som et pragteksempel på en murermestervilla, skønt beliggende i det børnevenlige Fuglebakkekvarter~på Frederiksberg. Boligen er gennemgribende istandsat med en særdeles god sans for ejendommens herskabelige arkitektur. Hvert et rum og hvert et kig igennem lejligheden bevidner i sine fine detaljer om en utrættelig kompromisløshed og en fascinerende detaljerigdom lige fra planløsningens rumligheder og fine formsprog til de smukkeste detaljer i alt fra stuklofter, fyldningsdøre og paneler.
Indretning: Ankomst til trappeløb, hvorfra der er adgang til lejlighedens entré. Herfra adgang gennem murermesterbuen til fantastisk lyst køkken-alrum og stue i ét, med direkte adgang ud til aftenterrassen. Herudover tre gode værelser og et stilrent toilet. Fra køkken-alrummet er der åben nedgang til underetagen, hvor der findes tre disponible rum, det ene med direkte udgang til havens andet skønne terrasseområde. Herudover et praktisk bryggers og stort badeværelse. Den idylliske private have byder både på et væld af frodige buske og blomster og giver desuden mulighed for et mini-selvpluk af ribs, stikkelsbær, skovjordbær, solbær, vindruer og figner. Havens planløsning er optimalt anlagt hvad end det er til afslapning, hygge eller leg og med god opbevaring i de to skure, hvor der er masser plads til cykler, barnevogne, værktøj og haveredskaber.
Fuglebakkekvarteret er kendetegnet ved alt det, der gør hverdagen nem at overskue. For børnefamilierne er den velrenommerede og populære Skolen på Duevej få minutters gang væk. Udelivet kan også nydes ved de grønne arealer på Egernvej, hvor den ny-istandsatte legeplads er et særligt trækplaster for kvarterets yngre beboere og med Grøndalsparken lige om hjørnet er der rig mulighed for gode gåture i grønne omgivelser.
Denne bolig henvender sig til det pladskrævende par eller familie, som ønsker at bo i et af de skønneste villakvarterer på Frederiksberg - i smuk arkitektur, med egen have, med ro og højt til loftet på alle måder.
KONTANT | 14.000.000 DKK |
EJERUDGIFT /MD | 5.346 DKK |
BOLIGAREAL | 111 m2 |
VÆRELSER | 4 |
ENERGIMÆRKE | E |
EJENDOMSTYPE | IDEEL ANPART |
BYGGEÅR/OMBYGGET | 1909 / |