Åbent hus
d. 02.december 11:00 - 11:30
















Brageshøj 10, 4540 Fårevejle
4.750.000 DKK
OM BOLIGEN
Dette er et elegant møde mellem tanken om et klassisk sommerhus og et moderne arkitektonisk formsprog. Udefra set består det som et veldesignet skjulested - indefra åbner sig et udsyn ud over Veddinge Bakker med Skamlebæk Sletten til den ene side, vandet ude i horisonten og ens egen 2.688 m2 kuperede grund omgrænset af gammel smuk beplantning til den anden side. Midt i denne spektakulære lysning er der skabt det ene vidunderlige haverum efter det andet - og øverst på grunden (naturligvis) er huset opført, oprindeligt i 1968 og siden gennemgribende renoveret og udbygget af nuværende ejer til et luksuriøst sommereksil på 108 m2 (BBR).
Med sine forskudte planer, sine smukke gennemlysninger og sine særegne arkitektoniske finesser er det lykkedes at skabe et fritidshus af bedste kaliber. Entré til stort alrum, indrettet med funktionelt minimalistisk køkken og spisestue - fra begge sider udgang til de omkringliggende terrasser, der hver især byder på vidunderlige opholdsrum. I forskudt plan opholdsstue, ligeledes med udgang til det store terrasseområde orienteret mod sydvest. Derudover to skønne soveværelser, badeværelse med brus og bryggers.
Der er mulighed for at tilbygge på huset, alternativt opføre et anneks med mulighed for at indrette flere soveværelser (tilladelse skal hentes fra kommunen). Huset er beliggende højt hævet i Veddinge Bakker - midt mellem Høve Skov med Lille Ro i vandkanten, suveræne badestrande og et af landets smukkest kuperede landskaber. Området er elsket af gourmander, fuglekiggere og vandrere i hele landet - og på den internationale scene kendes Odsherred som den første UNESCO-anerkendte geopark. Huset ligger i cykelafstand fra suveræne vandre- og mountainbike-ruter og i køreafstand fra Odsherreds hyggelige havnemiljøer, Dragsholm Slots raffinerede gourmetoplevelser og det ene fortidsminde efter det andet. Et naturrige, hvis bugtede bakker er bøjet frem af istiden, hvis kilometervis af vidunderlige strande hver dag overrasker med at se anderledes ud, og hvis lys, solopgange og solnedgange hver eneste dag forbløffer os alle. Et eldorado for lystfiskere og ikke mindst bare et helt vidunderligt sted at slappe af - for det kan man her!
Dette er en sjældent udbudt delikatesse for arkitekturentusiaster og folk, der drømmer om et fritidshus ud over det sædvanlige - og for alle dem, der drømmer om et dejligt sommerhus i hjertet af Odsherred.
ADAM SCHNACK
ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.)
KONTANT | 4.750.000 DKK |
EJERUDGIFT /MD | 2.885 DKK |
BOLIGAREAL | 108 m2 |
VÆRELSER | 0 |
ENERGIMÆRKE | |
EJENDOMSTYPE | FRITIDSHUS |
BYGGEÅR/OMBYGGET | 1968 / 1997 |