Åbent hus
d. 24.May 12:00 - 12:30

















Bøgebakken 5A, 4540 Fårevejle
6.495.000 DKK
ABOUT THE ESTATE
Et moderne arkitektonisk manifest midt i Veddinge Bakkers islandskab. Midt i et af de naturskønne områder i Odsherred og midt mellem skov, strand og Bakkerne - der virkelig er bakket. En omstændighed, der bidrager til et levende, ja nærmest dramatisk landskab i alle retninger. Og denne skønne solbeskinnet fritidsgrund på 2.955 er ingen undtagelse. Højt hævet over havet og med suveræn udsigt ud over bakkernes vestlige hældning, er dette sted noget helt ud over det sædvanlige.
Huset er oprindeligt opført i 1984 og siden gennemgribende opdateret (2023) af nuværende ejer, der med sin fine forståelse for interiørdesign, linjers bevægelse og detaljernes væsentlighed har formået at skabe noget nær en magtdemonstration af et nymoderne fritidshus.
Huset er indrettet med kæmpe alrum, fire skønne soveværelser, badeværelse med brus og et repos, der lægger sig, som en form for svalegang langs den ene af husets indvendige langsider. Et genialt arkitektonisk greb, der på raffineret vis skaber både dybde i alrummet, et spektakulært formsprog og god kvadratmeter til huset.
Dette er en sjældent udbudt delikatesse for arkitektur entusiaster, og folk der drømmer om en raffineret moderne fortolkning af 50’ernes funktionalistiske arkitektur, hvor man kan leve i et vidnesbyrd om en stor epoke i dansk arkitekturhistorie - og for alle dem, der drømmer om et dejligt sommerhus i hjertet af Odsherred.
Området er elsket af gourmander, fuglekiggere og vandrer i hele landet - og på den internationale scene kendes Odsherred som den første UNESCO-anerkendte geopark. Huset ligger i cykelafstand fra suveræne vandre- og mountainbike-ruter og i køreafstand fra Odsherreds hyggelige havnemiljøer, Dragsholm Slots raffineret gourmetoplevelser og det ene fortidsminde efter det andet. Et naturrige, hvis bugtede bakker er bøjet frem af istiden, hvis kilometervis af vidunderlige strande hver dag overrasker med at se anderledes ud og hvis lys, solopgange og solnedgange hver eneste dag forbløffer os alle. Et eldorado for lystfiskere og ikke mindst bare et helt vidunderligt sted at slappe af - for det kan man her!
BUY PRICE | 6.495.000 DKK |
OWNERSHIP EXPENDITURE /MO | 5.105 DKK |
RESIDENTIAL AREA | 151 m2 |
GROUND AREA | 2955 m2 |
ROOMS | 5 |
ENERGY MARKING | |
ESTATE TYPE | FRITIDSHUS |
YEAR OF CONSTRUCTION / REBUILT | 1984 / 2023 |
ADAM SCHNACK
ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE