Skovgaardsgade 2, 2100 København Ø

192 M2
4 VÆRELSER

SOLGT

OM BOLIGEN


Smukt istandsat Kartoffelrækkehus på 193 m2. Det er lykkedes at forene klassisk arkitektur med en moderne nordisk appel. Boligens indretning balancerer et maskulint arkitektonisk formsprog med et feminint interiør design. Den nylige istandsættelse af huset har været tro mod stedets oprindelige fine arkitektur, og samtidig tilladt at åbne de enkelte rum og etager mere op, end man traditionelt ser i disse rækkehuse. Således lukkes lyset ind i alle værelser, og de enkelte niveauer af boligen korresponderer med hinanden, så man alle steder får fornemmelsen af luft og rummelighed.

Indretning: køkkenalrum i åben forbindelse med hyggeligt stueområde. Gæstetoilet og elegant tegnet trappeløb, som binder husets fire etager sammen. Fra køkken og hall er der udgang til begge gårdhaver - således har man direkte udgang til et solbeskinnet uderum hele dagen. På 1. sal er der stort repos med skabsvæg, to skønne soveværelser og eksklusivt indrettet badeværelse. 2. salen er lagt sammen med tageetagen til ét stort åbent rum med fritliggende bjælker og det mest fantastiske lysindfald. Etagen er indrettet som en luksuriøs forældreafdeling med badeværelse, hyggelig lounge, skabsvæg, toilet og åbent brusebadeværelse. I enhver henseende står denne bolig som et særnummer og tilbyder alle, fra et par til en familie med tre børn, en meningsfuld bolig af bedste karat. Suveræn beliggenhed og suveræn arkitektur.

Kartoffelrækkerne, eller Farimagsgade-kvarteret som det også kaldes, består af 480 huse tegnet af arkitekt Frederiks Christian Bøttger og opført i 1873-1889. Oprindeligt bygget som arbejderboliger, hvor hver bolig husede tre familier. I dag bor der én familie i de fleste af husene, og i takt med at de nye generationer flytter ind er der ikke meget arbejderklasse over kvarteret længere. Stedet er eksklusivt og uprætentiøst på samme tid. Vel nok den fineste form for liebhaveri man kan forestille sig, lige der hvor arkitektonisk finesse og levested forenes.

NB.: Det store grundstykke, hvor Kartoffelrækkerne blev bygget i lige rækker, blev oprindeligt erhvervet af familien Reeh, som fra 1760 etablerede et gartneri på stedet. De forsynede Københavns voksende publikation med grøntsager og deres primære produktion var kartofler. Siden blev grunden solgt fra til Arbejdernes Byggeforening, som opførte de ikoniske kartoffelrækkehuse.



BOLIGAREAL M2
192
VÆRELSER
4
EJENDOMSTYPE
RæKKEHUS

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 26 23 42 23.

Til top