C.F. Richs Vej 44, 2000 Frederiksberg

410 M2
10 VÆRELSER

SOLGT

OM BOLIGEN


Livsinspirerende familievilla på ca. 800 etagemeter (BBR: 410 m2) med suveræn beliggenhed lige ved Femte Juni Plads. Sjælden mulighed for at udvikle en imponerende loftetage (på ca. 180 m2), med mere end fem meter til kip.

Villaen er opført i 1915/1918 og repræsenterer det ypperste af tidens fornemme arkitektoniske formsprog. Den fint tilrettelagte grund på 731 m2 tilbyder adskillige opholdsrum, brolægninger og solterrasser. En sjælden fuldendt æstetik, som i enhver henseende byder op til at kunne skabe de bedste rammer for en luksuriøs familievilla.

Der hersker en særlig ånd i området omkring Femte Juni Plads. Denne villa understreger kvarterets arkitektoniske kvaliteter, og man bør med al rimelighed stoppe op et øjeblik og mindes dengang, hvor man virkelig satte en ære i at bygge smukt, solidt og funktionelt på samme tid. Overalt består de fineste detaljer i interiør, stuklofter, fyldningsdøre, rum og lysindfald. Alle steder er der tænkt en højerestående æstetik ind i bolig og ingen steder, mister den sig selv i bestræbelsen efter at være den fundendte villa.

Indretning: Entré til mindre hall med elegant trappeløb til første sal. Fem smukke stuer, heraf en hyggelig havestue og en enorm opholdsstue med ildsted og direkte udgang til terrasse med adgang til haveområdet. Nyere lækkert indrettet køkken og gæstetoilet. 1. sal: Repos med østvendt altan, toilet og mellemgang, som fordeler etagens seks soveværelser og to badeværelser i separate afdelinger med soveværelser og badeværelse. Adskilt forældreafdeling med skabsgang, badeværelse med brus og soveværelse med vinduer på tre sider.

Overetagen består oprindelig med mere end fem meter til kip, som tilbyder en fantastisk mulighed for at udvikle ejendommen og forvandle den til en luksusvilla af absolut øverste hylde.

Dertil fuld højloftet underetage på 205 m2 indrettet med vinkælder, vaskefaciliteter, gildesal, villaens oprindelige køkken og diverse værelser og depotrum.

NB: Denne villa er den første privatbolig i verden med spændbeton i etageadskillelsen. Bygherre, ingeniør Eduard Suenson, var en anderkendt betoningeniør og står blandt andet også bag jernbetonkonstruktionerne i Christiansborg Slot (1906-28), Det ny Teater (1907-08) og forretningsbygningen Illum (1913).


BOLIGAREAL M2
410
VÆRELSER
10
ENERGIMÆRKE
F
EJENDOMSTYPE
VILLA

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 26 23 42 23.

Til top