fbpx

Sankt Thomas Allé 14, 4 tv, 1824 Frederiksberg C

SOLGT

OM BOLIGEN


Suverænt restaureret penthouselejlighed på 174m2 (BBR), fordelt over ejendommens to øverste etager med tre solbeskinnede altaner og bedste beliggenhed på Frederiksberg C. Midt mellem Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé – orienteret mod øst og vest, hilser denne smukt istandsatte lejlighed livet velkommen. Ejendommen er opført i 1914 og vidner om en storhedstid i vores arkitekturhistoriske arv – en æra, som den nuværende ejer på sjælden elegant vis, har lykkedes med at bringe frem til moderne tid, i respekt og med sans for stedets oprindelige formsprog. Fine kontraster mellem gammelt og nyt, mellem klassisk og moderne - og en kompromisløs kvalitetssikring af alle indgreb, har resulteret i en enestående bolig for det pladskrævende par eller familie.

Indretning: Entré til stort gennemlyst alrum med moderne speciel designet snedkerkøkken i åben forbindelse med spisestue, hvorfra der til begge sider er udgang til altaner – én orienteret mod øst og én orienteret mod vest. Fra spiseafdelingen adgang til værelse/stue med snedkerbygget vægreol og gæsteseng/briks med skuffer til opbevaring, yderligere et soveværelse, toilet og depotrum. 2. plan er indrettet med lounge/stueområde med udgang til tagaltan. I en del af området er der indrettet forældresoveværelse. Yderligere børneværelse med eget walk-in og smagfuldt indrettet badeværelse med kar. Fra stueområdet er der adgang til et område af spidsloftet, som er ideelt til ekstra opbevaring. I alle lejlighedens opholdsrum og værelser er der gennemgående smukke, nyere lagte plankegulve og et væld af elegante kontraster mellem den oprindelige bygningsarkitektur og et moderne formsprog. Herskabeligheden leger med nordisk inspireret interiør i køkken, trappeløb, skydedøre, rumadskillelser og imponerende loftlys overalt i lejlighedens øverste plan.

Dette er en lejlighed, der ud over det sædvanlige forener historie, moderne boligkomfort og kvalitet med en sjælden sans for æstetisk raffinesse.


BOLIGAREAL M2
174
VÆRELSER
5
ENERGIMÆRKE
D
EJENDOMSTYPE
EJERLEJLIGHED

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 22 20 42 23.

Til top