Villingebæk Strandvej 551, 3100 Hornbæk

11.950.000 DKK

OM BOLIGEN


Klassisk, modernistisk og finurligt på samme tid. Suverænt sommerhus på 245 etagemeter (BBR: 175 m2) beliggende vel 50 meter fra en af Danmarks skønneste badestrande direkte til Øresund, 200 meter fra naturskønt skovområde og 3 kilometer fra Hornbæk Havn. Huset er oprindeligt opført i 1938, tegnet af arkitekt Poul Ernst Hoff, og består i dag som et vidnesbyrd om en arkitektonisk brydningstid, hvor det klassiske, mere simple træsommerhus forenes med et langt mere stramt tegnet modernistisk formsprog. I ejers tid er huset udvidet med en veltilpasset karnap, et ekstra værelse og i sin helhed er huset gennemgribende moderniseret efter nutidens krav til boligkomfort. Sprødt og stringent uden at miste sit væsen som en uformel fritidsbolig. Genialt komponeret uden at blive kompliceret. Enkelt og elegant – og samtidig særdeles godt anlagt i sin planløsning og transparens til den omkringliggende smukt anlagte have på 1.980 m2, der er orienteret mod øst, syd og vest. Indretning: Møblerbar entré med gæstetoilet og adgang til husets store sydvendte opholdsstue med pejs, det bjergtagende vinduesparti og udgang til stort terrasseområde med markise. En suite stort alrum, der lægger sig i hele husets dybde – fra nord til syd, med snedkerbygget køkken mod nord, plads til stort spisebord i midten og hyggelig karnap mod syd med plads til mindre sofagruppe/loungeområde. Fra spiseafdelingen er der udgang til vestvendt terrasseområde og fra køkkenenden er der adgang til sideliggende soveværelse. 1. salen er indrettet med to soveværelser – det ene med skabsvæg og udgang til sydvendt altan, mens det andet har tre franske altaner og mulighed for at indrette både soveafdeling, skabsvæg og mindre stueområde/hjemmekontor med kig til Øresund. Desuden smagfuldt indrettet badeværelse med brus. Husets underetage er højloftet, funktionelt indrettet og fremstår gennemgående i særdeles anvendelig stand med bryggers, vaskefaciliteter og flere disponible rum – det største med direkte udgang til ankomstområdet ved ejendommens nordøstlige hjørne. På alle måder er hér tale om et sommerhus ud over det sædvanlige, og frem for alt, så emmer dette sted bag hækken af liv, varme og oprigtighed. Alle steder i huset og alle steder på grunden er der de skønneste kig, og alle steder har man lyst til at sidde og nyde nærheden, roen og den fine stemning af inderlighed, oprigtighed og Kærlighed til stedet.

KONTANT
11.950.000 DKK
EJERUDGIFT/MD
4.468
BOLIGAREAL M2
175
VÆRELSER
7
EJENDOMSTYPE
SOMMERHUS
Hent salgsmateriale

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 22 20 42 23.

Til top