Langelinie Allé 25A, 3 tv, 2100 København Ø

26.500.000 DKK

OM BOLIGEN


Ingen bopælspligt, elevator til døren og tre private parkeringspladser. Ypperlig luksuslejlighed på 216 m2 (BBR) beliggende med udsigt til Søndre Frihavn mod vest og Københavns Havn mod øst. Et vildere sted for dem som elsker byen, udsigt til vandet og top moderne boligkomfort findes formodentligt ikke i København. Fra alle vinduer er der udsigt til vand, og fra alle rum i lejligheden står Københavns historiske ejendommene, spir og tårne som stolte referencer til, hvorfor vores hovedstad er så ekstraordinær en by. Ejendommen er et moderne fyrtårn midt i den klassiske arkitektur og den sideliggende placering lige om hjørnet fra Langelinie, Kastellet og den pulserende bykerne er med til at gøre denne bolig til noget helt ud over det sædvanlige. Indretning: Møblerbar entré med adgang til gæstetoilet og god plads til garderobe. Stort luksuriøst indrettet køkkenalrum med udgang til østvendt altan, som er orienteret mod det spektakulære udsyn over Københavns Havn, Trekroner Fortet og Holmen lige overfor. To sydvendte soveværelser med indbyggede skabe og frit udsyn mod syd ad havneløbet, smagfuldt indrettet badeværelse med brus og stor sydvest vendt opholdsstue med altan orienteret mod aftensolen, Marmorkirken og Østerbro. Lejligheden er gennemgribende istandsat i et stramt modernistisk formsprog med smukke plankegulve og snedkertilpasset interiør. Fra alle rum er der store vinduespartier, som tillader en overvældende gennemlysning af lejligheden og de fineste udsigter uden at der omvendt er noget indsyn. Dette er en enestående mulighed for at erhverve sig en bolig fra den absolut øverste hylde – en bolig formgivet af lys, udsigt og nærhed.

Til lejligheden hører to private parkeringspladser i kælderen og en privat parkeringsplads foran ejendommen. Der er depotrum i kælderen og der er ingen bopælspligt. Som et lille appendiks har ejerforeningen råderet over en lejlighed i stueetagen, som kan lejes for et symbolsk beløb til overnattende gæster af huset.


KONTANT
26.500.000 DKK
EJERUDGIFT/MD
11.895
BOLIGAREAL M2
216
VÆRELSER
4
ENERGIMÆRKE
C
EJENDOMSTYPE
EJERLEJLIGHED
Hent salgsmateriale

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 22 20 42 23.

Til top