Peblinge Dossering 28, 4 2200 København N

SOLGT

OM BOLIGEN


Sjældent udbudt penthouselejlighed med fem altaner i første række til Søerne i København. Det gule hus er fra 1880 og kendt af mange, og ikke uden grund er det blevet til et ikonisk kendemærke for husrækken mod søerne. Fortil har man adgang til fælles havestykke lige dér foran dosseringen, og bagtil har man det skønneste gårdmiljø med to legepladser, petanquebaner og adskillige haverum, der giver plads til børn og voksne i alle aldre. Faktisk strækker gårdanlægget sig 11 huse fra Baggesensgade til Korsgade. Lejligheden ligger i hele den øverste etage på 119 m2 (BBR) med yderligere hemse-arealer og mulighed for at inddrage kiploftet. Et åndehul midt i byen. Et leverum, som tillader lys, luft og horisont at fosse ind under huden - og fra alle værelser i lejligheden har man ugeneret udsigt over søerne, med Københavns smukke bygninger, tårne og spir, som bagvedliggende kulisser. En bedre beliggenhed findes vel næppe på Nørrebro, end sige i København. Og det særligt skønne ved dette sted er, at man bliver glad helt ind i midten af hjertet af at bo hér. Indretning: Entré til mellemgang, hvorfra der til den ene side er adgang til bryggers, køkkenalrum med plads til et stort spisebord, yderligere til tre skønne soveværelser, og i den anden ende af lejligheden er der badeværelse med kar, mellemværelse (tidligere køkken) og hyggelig opholdsstue med loft til kip og en enestående specieldesignet skabsvæg med indbygget hems og hyggekrog. Fra entréen er der desuden trappe til kipværelse og depotrum på kiploftet. Fra alle værelser er der egen altan orienteret mod søerne – og om sommeren, når de imponerende træer står i fuld flor, og fra kiploftværelset er der tre fine tagvinduer, som sender blikket hen over byens tage og op i himlens myriade af stjernebilleder. Fra altanerne har man Nytårsaften byens flotteste fyrværkeri-udsigt, og mens man glæder sig til årsskiftet, må man “nøjes” med udsigten til Tivolis fyrværkeri hver onsdag og lørdag.

Denne lejlighed repræsenterer i sin særegne form og fine kvalitet noget af det mest internationale København kan byde på, og henvender sig til det pladskrævende par eller mindre familie, som ønsker at bo stille trukket tilbage med fantastisk udsigt midt i København.


BOLIGAREAL M2
119
VÆRELSER
4
ENERGIMÆRKE
D
EJENDOMSTYPE
EJERLEJLIGHED

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 22 20 42 23.

Til top