Calle las Tórtolas, 9, 29640 Fuengirola, Málaga, Spanien

1618 M2
18 VÆRELSER

4.200.000 EUR

OM BOLIGEN


Roca Tranquila.

Imponerende ejendom i Torreblanca øst for Fuengirola, højt beliggende oppe mod bjergene nær den spanske middelhavskyst. Fuldstændig ideel til charmerende boutique hotel eller Bed and Breakfast. Gennem smalle snoede gader med kurs mod bjergene finder man den storslåede hvide ejendom, som i lokalområdet er kendt som ”Roca Tranquila”. Her er kig til smuk natur – uspolerede bjergtoppe og betagende panoramaudsigt over middelhavet. Sælger overtog ejendommen i 1997 efter en østrigsk baron. På det tidspunkt lå der på den 4740 m2 store grund en gammel spansk hacienda på 150 m2. Denne bygning stod ikke til at redde, hvorfor sælger sørgede for at gemme de gamle smukke døre og antikke lamper, således at de kunne indgå i genopbygningen af ejendommen. Den store hvide arkitekttegnede ejendom er opført af sælger i 2007. Det er lykkedes at skabe en moderne fortolkning af en minimalistisk spansk hacienda med et væld af nøje udvalgte detaljer i form af æstetiske klinker og fliser, til ejendommen producerede lamper og store vinduespartier som byder et nærmest poetisk lys velkommen i alle rum. Her findes gennemtænkte arkitektoniske løsninger, der i kombinationen af gamle velbevarede døre, håndmalede bjælker og store vinduespartier på hele forsiden af ejendommen, skaber en enestående kontrast til stedets mangeårige historie. Torreblanca er beliggende midt imellem Malaga og Marbella. Indretning: Ejendommen rummer 1618 m2 og 18 rum fordelt på tre etager. Så snart man træder ind på gårdspladsen mødes man af smuk arkitektur, autentisk sydlandsk stemning og velduftende citrontræ. Fra den smalle terrasse foran den pragtfulde ejendom træder man direkte ind i hvad der før i tiden har været en Michelin anbefalet restaurant, her står køkkenet, først det æstetiske ”anretter” køkken og bag ved det rå kokkekøkken hvor der i fire år blev lavet mad til såvel lokale som tilrejsende. I stueetagen findes yderligere fem store rum og en bar. Stueetagen er i dag fortsat indrettet til restauration. På første salen er indrettet privat lejlighed med fire gode soveværelser to med eget badeværelse, to med dele badeværelse og et gæstetoilet. Dertil kommer stor stue og køkken med direkte udgang til stor terrasse hvorfra udsigten er fænomenal, middelhavet og bjergene toner op i forgrund og baggrund. I ejendommens kælder findes to værelser, kontor, vinkælder og opvaske og kølerum, med elevator op til restaurantens køkken samt to gæstetoiletter til brug for restaurantens gæster. Fra 1.salen kan man ugeneret tage elevator direkte ned en flot anlagt have. I haven findes pool, udekøkken med italiensk pizzaovn, samt lille rum med køkken så alt hvad man kan få brug for til en skøn middag er lige inde for rækkevidde. Dertil kommer toilet/badeværelse samt motionsrum. Til ejendommen hører stor garage i to etager i integreret forbindelse med hovedhuset, dette kan let omdannes til værelser til brug for indretning af hotel. Ejendommen er i sin nuværende indretning ideel til indretning af skønt lille hotel eller restaurant med privat bolig på 1.sal, med uimodståelig placering midt i et naturskønt middelhavs paradis elsket af Andalusiens egen befolkning såvel som besøgende fra hele verden, som valfarter til kysterne for at slappe af og nyde en velfortjent siesta. Der foreligger projekttegninger til brug for omdannelse til hotel. Ejendommen kan ligeledes med få ændringer omdannes til udelukkende privat residens med masser af plads til flere generationer, gæster, liv og glæde.

Ejendommen er beliggende ca. 30 minutters kørsel fra Malaga lufthavn.


KONTANT
4.200.000 EUR
EJERUDGIFT/MD
5.185
BOLIGAREAL M2
1618
VÆRELSER
18
EJENDOMSTYPE
ANDEN
Hent boligpræsentation

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 26 23 42 23.

Til top