Søndermarksvej 11, 2500 Valby

242 M2
7 VÆRELSER

19.500.000 DKK

OM BOLIGEN


Charmerende herskabsvilla på 371 etagemeter med bedste beliggenhed i det skønne villakvarter, Carlsberg Kvarteret, mellem Søndermarken og Ny Carlsberg. Huset er i dag registreret med kombineret bolig og erhverv, med henholdsvis 142 m2 (BBR), 100 m2 erhverv og 129 m2 kælder. Dertil sideliggende orangeri på 18 m2 og garage på 18 m2. Ejendommen er opført i 1896 og placerer sig midt i mellem imponerende bygninger, stille villaveje og gammel beplantning, som har rødder mere end 100 år tilbage. I alt seks små veje danner rammen om en stille og børnevenlig oase, kombineret med en meget central beliggenhed, hvor den ene mesterarkitekt efter den anden har tegnet ikoniske villaer – størstedelen i slutningen af 1800 tallet. Ejendommen hér ligger stille i læ mellem smukke gamle villahaver med horisont til alle verdenshjørner, og selv udmærker den sig ved sin ualmindeligt fint anlagte grund på 1.383 m2 med alt fra gamle frugttræer, smukke staude- og rosenbede, romerske marmorsøjler, overdækket veranda og hyggeligt orangeri, som hver især danner de hyggeligste rum inde- og ude i haven. Huset er et skatkammer af skønne fortællinger. Allerede i den smukke hall begynder stedet at åbne op for sine historiske beretninger. Originale farvede glaslofter, smukt interiør i alt fra fyldningsdøre, paneler til stuklofter, vinduespartier og andre fine originale detaljer pryder over alt huset. Indretning: Entré til hall med gæstetoilet og adgang til to store stuer med mere end tre meter til loftet (højde ca. 313 cm.). Den ene stue ligger i åben forbindelse med funktionelt og smagfuldt indrettet køkken og har mod syd udgang til nyrestaureret veranda med trappe til haven. Den anden stue er orienteret mod sydvest som tillader et vidunderligt eftermiddags/aftenlys at strømme ind igennem stuerne. 1. salen er indrettet med repos, hvorfra der er adgang til mindre depotrum (tidligere tekøkken, som let kan etableres som WC) med adgang til krybeloft, pænt badeværelse med brus og i alt fem soveværelser, hvoraf det største er orienteret mod syd og har udgang til solbeskinnet balkon. Husets underetage er godt disponeret med to store værelser, viktualierum, vaskerum, hvorfra der er adgang til nyere badeværelse med kar og værksted. En underetage der er langt mere end en traditionel kælder og som tilfører huset en masse ekstra gode kvadratmeter. Villaen fremstår generelt i flot stand, og har blandt meget nyere skiffertag, tagrender, el, vand, faldstammer, varmeinstallationer og er generelt løbende blevet efterset med sans for kvalitet og stor kærlighed til ejendommens oprindelige arkitektoniske finesser. Et hus, som så bestemt er ud over det sædvanlige. Et hus der giver tankerne luft under vingerne. Og et hus, der fuldkomment åbner mulighederne op for at bo sammen som familie i bedst tænkelige rammer – stille beliggende, midt i ét af hovedstadens skønneste villakvarterer, lige om hjørnet fra centrum af København, i gåafstand til Søndermarken, Frederiksberg, Frederiksberg Have og Carlsbergbyen.


KONTANT
19.500.000 DKK
EJERUDGIFT/MD
13.003
BOLIGAREAL M2
242
VÆRELSER
7
ENERGIMÆRKE
D
EJENDOMSTYPE
VILLA
Hent boligpræsentation

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 26 23 42 23.

Til top