Kong Georgs Vej 7, 2000 Frederiksberg

521 M2
7 VÆRELSER

30.000.000 DKK

OM BOLIGEN


Det lille slot på Kong Georgs Vej. Bevaringsværdig villa i italiensk barok-stil med blandet bolig og erhverv på mere end 500 etagemeter på én af Frederiksbergs smukke alléer. Yderligere mulighed for at genopføre et baghus i to etager. Ejendommen blev oprindeligt opført efter tegninger af arkitekt Jørgen Hansen Koch i 1880, hvor den var tiltænkt som en gave der skulle skænkes til den græske kongefamilie. En generøsitet der gennemsyrer hele villaens ambience og fine detaljer overalt. Og en kulturarv som ejendommens ejere igennem tiden har sat en ære i at bevare, hvilket lader stedet stå tilbage med et væld af historiske referencer, dels i forhold til datidens raffineret byggeskik, dels i husets smukke interiør, stuklofter, høje paneler og herskabelige trappeløb. Dette er et hus som bliver ved med at imponere, og et hus som bliver ved med at åbne nye rum op. I nyere tid har ejendommen fået nyt naturskiffertag, renoveret sit smukke kobbertårn med spir og vejrhane, udgravet til en høj og lys kælder, fået lavet dræn rundt om huset og indvendigt er der foretaget en lang række moderniseringer. Villaen er på i alt 521 m2, hvoraf 157m2 er bolig (BBR), og 364 m2 er registreret som erhverv. Dertil en hyggelig indrettet 2. sal, som ikke er registreret på BBR og mulighed for at genopføre et baghus på to etager med erhvervstilladelse på ejendommens 743 m2 store grund med et registreret grundplan på 47 m2 (BBR), i alt 94 m2. Sælger overtog huset i 1989 fra Grosserer Familien Østergaard og har boet her i næsten 30 år. Siden 1989 har den høje kælder været benyttet som indspilnings lydstudie samt film og tv- produktionsstudie. Der er igennem tiden blevet indspillet et utal af albums, herunder: Kim Larsen, Ib Glindemanns Bigband, Kashmir, Tina Dickow, Knud Odde, Martin Hall, C. V. Jørgen, TV-2, Søren Sko, Tim Christensen med mange flere. Indretning: Entré til smuk hall med gæstetoilet og adgang til husets tre smukke sydøst vendte stuer en suite. Fra den ene stue er der udgang til stor sydvest vendt terrasse, som hyggeligt lukker haven ind i huset. Fra den store midterliggende spisestue er der adgang til hyggeligt og funktionelt indrettet spisekøkken med synlige bjælker og en sjælden antik brændeovn fra 1800-tallet kaldet ”American Heating”. Desuden stort nordøst vendt kontor, hvorfra der er trappe til husets velindrettet underetage på 197 m2. 1. salen er indrettet med stort repos til tre store soveværelser, hvor det ene ligger en suite med stort badeværelse med jacuzzi og dobbeltbrus, et andet med trappe til husets 2. sal, med hyggelige værelser, hvor det ene inkluderer det gamle tårnrum, som en fin detalje i indretningen. Dertil ekstra badeværelse med brus. Underetagen er vel med rimelighed mere at betragte som en regulær etage, end en kælder. Ni gode rum, det ene har the-køkken, et andet rum har tårn niche. Kælderen er udgravet med højt til loftet, den er lys og tør, med vinduer samt udgang til haven, der er toilet, stor gildesal med ca. 4 meter til loftet og flotte trapper med marmorfliser, Pedersen tegl på gulve og marmorgulv. Der er et anvendeligt opmagasineringsrum, værksted med fjernvarme, vaskekælder, og udgang til bagtrappe. Denne ejendom er ganske enkelt enestående. Fra kælder til tårnspids synes hvert et rum at fortælle sine egne fortællinger som går næsten 140 år tilbage i historien. Tænk hvis disse vægge kunne tale. Tænk hvis man kunne sætte sig tilbage i tiden og kigge ind ad disse vinduer for 125 år siden. Det er i sandhed et eventyr om en tid, som vores arkitekturhistorie med rette hylder, og som siden har inspireret tusindevis af bygninger, hvor nok de fleste ville ønske sig at stråle i lige så smukt et resultat som denne villa.

KONTANT
30.000.000 DKK
EJERUDGIFT/MD
8.942
BOLIGAREAL M2
521
VÆRELSER
7
ENERGIMÆRKE
E
EJENDOMSTYPE
VILLA
Hent boligpræsentation

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 26 23 42 23.

Til top