Ugens Schnack #34

Røde Kors x Adam Schnack

AF Adam Schnack

Om Røde Kors

Røde Kors er vedens største humanitære hjælpeorganisation med afdelinger i 189 lande og  +17 millioner frivillige på verdensplan. Røde Kors er altid blandt de første når krigen raser, katastrofen rammer og de svageste skal beskyttes. Sideløbende arbejder Røde Kors aktivt sammen med FN, når det handler om at udarbejde en langsigtet udvikling i verdens fattigste lande.

Alene i Danmark er Røde Kors til stede over hele landet og bidrager hver dag til at give håb i tusindvis af menneskers liv. Det kan lade sig gøre med 32.000 frivillige fordelt over 214 lokale Røde Kors afdelinger, som hjælper folk i social nød og kan være med at gøre en forskel med udgangspunkt i lokale behov og det individuelle menneskes livssituation.

 

Om Røde Kors Klub 10

Hvert år udvælger Røde Kors 10 særlige personer fra kultur- og erhvervslivet samt kreative sjæle, til at starte originale og indbringende projekter, som kan genererer penge til Røde Kors’ hjælpearbejde over alt i verden. Hvis du vil læse mere om Røde Kors Klub 10 2017/2018 ambassadører, kan du se mere her .

 

Adam Schnack x Røde Kors

Jeg er først og fremmest meget beæret over at være blevet udpeget som én af ti ambassadører for årets klub 10. Det er med en ydmyghed jeg går ind i opgaven, som jeg glæder mig enormt meget til at være med at løfte, da jeg grundlæggende mener at vi har et socialt ansvar overfor hinanden og det giver så god mening at hjælpe dem, der ikke har det fornødne.

Hvilke konkrete initiativer, projekter og samarbejder jeg vil bidrage med, kan du følge med I her på hjemmesiden, vores Facebook eller Instagram. Vi håber du vil være med.

 

 

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.